Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

200 for alle Truck-Person-, -Post- og -Rejsegodsvogne med 10 Tons Akseltryk eller mere. Der er her ikke taget Hensyn til Hjulringens Befæstelse, Stjernehjul eller Skivehjul, ej heller til den Hastighed, hvormed Vognen fremføres. Det synes tvivlsomt, hvorvidt det kan være rigtigt at fastsætte mindste tilladte Hjulringstykkelse alene efter en vilkaarlig valgt Belastning; derved vil f. Eks. et nyere moderne Skivehjul med Sprængringsbefæstelse faa Hjulringen tidligere fornyet end et ældre Stjernehjul med smalle Fælge og Bolte- befæstelse. Rigtigere vil det formentlig være at fastsætte mindste Hjul ringstykkelse til 30 mm tor alle Person-, Post- og Rejsegodsvogne, der tillades befordrede i Tog med niere end 70 km’s Hastighed. Med Hensyn ti] Godsvognenes Hjulringstykkelse fremgaar det af Tabel XXXXV1, at over Halvdelen af de sprængte Hjufringe havde en Tykkelse af 30 mm eller derunder; da alle Godsvogne uden Undtagelse kan ventes fremført med en Hastighed af 60 km i Timen, og da der formentlig ikke kan drages noget Skel mellem Godsvogne, som kun maa løbe 45 km i Timen, og saadanne, der maa anvendes i hurtigere Tog, burde det formentlig tages under Overvejelse ogsaa at forhøje mindste tilladte Hjulringstykkelse for hele denne Gruppe af Vogne. Som Tabel XXXXVI viser, vil de sprængte Hjul ringes Antal derved gaa betydeligt ned. Ligesom ved Lokomotiverne er Boltehullerne ogsaa ved Vognene et almindeligt Udgangspunkt for Hjul ringsbrud, og den af Administrationen paabegyndte Overgang til Sprængringsbefæstelse maa derfor antages at ville medføre en Nedgang i Bruddenes Antal. Det største tilladte Hjulslid mellem 2 Afdrejninger er for baade Lokomotiv- og Vogn-Hjulringe fastsat ved Politireglementets § 17, Punkt 6, til 9 mm for Lokomotiver og Tendere, 5 mm for Vogne. Ved Skrivelse af 29. April 1909 har Administrationen ændret sidstnævnte Maal til 3 à 4 mm for saadanne svære Personvogne, der løber i Iltog, og ved en senere Skrivelse af 28. April 1911 ændredes dette Maal paany til 4 à 5 mm for Statsbanernes egne Vogne, medens fremmede Vogne alene behandles efter Polit i reglementets Bestemmelser. Da Lokomotivhjul paavirkes af Stempeltrykkene, Kontravægtenes Centrifugal- kraft og en betydelig hvilende Belastning, samt da Hjulsliddet fremtræder uens fordelt paa Omkredsen, vil et Slid af 9 mm utvivlsomt forvolde Slag i Sporet under Hjulets Bevægelse og dermed fremkalde Fare for Skinnebrud. Et saa stort maksimalt Hjulslid bevirker derhos urolig Gang af Lokomotivet og betydelig Larm i Førerhuset; det maa anbefales i nogen Grad at nedsætte dette Maa], og man vil da henstille, at der for Lokomo- tiver fastsættes et største tilladt Hjulslid af 7 mm. g. Andre Uheld med Lokomotiver. Togforsinkelser, hidrørende fra Fejl ved Maskinens Dele, skyldes dels Betjeningen, f. Eks. (se Tabel XXXVIII) Fyri Uorden, Kul brændt paa Risten, smeltede Blyproppe ’m. m., dels Brud af Maskindel e under Kørslen. Af disse er en Del ganske isolerede i deres Forløb og Virkning og derfor ret betydningsløse, medens andre og da navnlig alle paa bevægende Dele, saasom Stempler, Driv- og Kobbelstænger, Hjultappe ni. in., virker mere kompli- ceret og jævnlig medfører større Skade paa Materiel og Fare for Betjeningen. Stemplerne fremstilledes tidligere paa alle Statsbanernes Lokomotiver af Støbe- jern. De befæstes ved Konus og Møtrik til Stempelstangen, og 2 fjedrende Stempelringe uden Laas besørger Tætheden. For Støbningen af Stemplerne er givet særlige Regler, og de prøves under et betydeligt Tryk forinden Monteringen. Alligevel kan der forekomme skjulte Utætheder i Materialet, som senere giver Anledning til Brud, der da som Regel