Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

213 3) 4) 2. Sikkerhedstjenesten paa Stationerne. a. Eftersynet af Togvejen. Stationsbestyrerens Togvejseftersyn tilsigter en omfattende Kontrol med alt hvad der vedrører fri Togvej for det ventede Tog. Herunder hører ifølge de grundlæggende .. emmolsei i § 15, funkt 2, al Statsbanernes Politireglement og de sig hertil sluttende insti uktioner følgende : 1) at alle Sporskifter, der ligger i eller giver Adgang til Togvejen, er rigtigt stillede, at de modgaaende ikke-centralaflaasede eller -betjente Sporskifter i Togvejen er afiaasede med Bolt og Hængelaas eller betjente fra Stedet, at der ingen Hindringer findes for Togets frie Løb, at der ikke i Nærheden af Togvejen findes Genstande, som af en eller anden Aarsag kan blive sat i Bevægelse ud i Tog vejen. »Stationsbestyiexen skal 6awidt muligt selv foretage Togvejseftersynet, men ( % e’ettiget ti, naar og forsaavidt han ikke selv kan overkomme dette, at. Jade jet besørge ved det ham underlagte Personale, fia hvilket han da i hvert enkelt Til- ælde forinden Signal gives, ska] have modtaget Melding om, at Togvejen er i Orden. raksis hævdes det ved Statsbanerne, at Stationsbestyreren - uanset at han har mod- ige en saadan Melding - har til Pligt personlig at efterse Togvejen i det Omfang, hvori (letto er ham muligt. & Ved de anførte Bestemmelser bemærkes, at det kun paalægges Stationen umiddel- X • „°lere ^porskifteaflaasningen ved de Ä-centralsikrede modgaaende Spoi- s ilter i Togvejen, medens Aflaasningen af de centralsikrede Sporskifter forudsættes Kontieret gennem Signal- og Sikrngsanlæget. Pligten til Eftersynet af Sporskifte- «tiibngen gælder derimod for alle Sporskifter uden Hensyn bl Aflaasningsmaaden. Togvejseftersynet ska] vel efter sit Formaal omfatte en fuldstændig Gennem- gang af Togvejen i alle dens Dele, men en saadan Gennemgang finder i Praksis ikke ’ ed idet det ofte er aldeles uoverkommeligt for det tjenstgørende Personale eller overhovedet umuligt under Hensyn til da korta Togmsliemrum. I f p 1)et maa saa?e<^es 8^es’ at naar Signalet gives, har Stationsbestyreron selv og < 1 ersæmle, der bistaar ham med Togvejseftersynet, i mange Tilfælde ikke en paa te Iagttagelse grundet Vished for, at Togvejen er i Orden. Forvisningen herom eror ofte paa sekundære Slutninger, idet den f. Eks. kan have sit Grundlag i den paa- gæJdendes Viden om, at der ikke siden sidste Tog er foregaaet Rangeringer i vedkom- 'ende Del af Banegaarden, at Hovedsporene her er fuldstændig dækkede mod Vogn- »evægelser paa Sidesporene, at de henstaaende Vogne alle er forsvarlig afbremsede o. s?v. ynmmssionen mener ikke, at man med Rette kan gøre Indvendinger mod denne Ordning eftersynet under Forudsætning af, at det tjenstgørende Personale har tilstrækkeligt t endskab ti] Banegaardsanlæget og det forudgaaende Stationsarbejde, og under Forud- ning af, at Eftersynet foretages i det fornødne Omfang, saaledes at en Undladelse i vert enkelt Tilfælde kan paavises at være forsvarlig. Togvejseftersynet i Mørke og - endnu mere - i usigtbart Vejr maa siges at ære forbundet med særlige Vanskeligheder, idet det herunder ikke er muligt paa Afstand a afgøre, om Togvejen er fri for henstaaende Vogne og deslige, og det saa meget desto «lere, som Belysningen paa Stats banernes Stationspladser i mange Tilfælde lader adskilligt J.^age at Øn,ke’ Kommi88ionen anser det i Tilslutning til det foran under Afsnit II A, 35 om b elysning af Stationerne anførte ikke for unødvendigt at fremhæve, at en