Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

257 om der foreligger Tilfælde, hvor Tjenestetiden er for lang. I de Tilfælde, hvor Tjeneste* tidens Længde gav Anledning til næi mere Undersøgelse, har man dog fundet, at der mere var Tale om et langt Vagthold, indtrædende periodevis ved Tjenesteskifter eller Fridags- afløsning og uden egentlig eller i alt Fald uden anstrengende Arbejdsydelse, men dette udelukker dog ikke, at der selv inden for tilsyneladende korte Tjenesteperioder kan kræves en Arbejdsydelse, hvis Intensitet stiller for store Fordringer til den enkelte Tjeneste- mands À deevne. En nøje Undersøgelse heraf vilde imidlertid kræve, at man paa Stedet fulgte alle de Tjenesteture, som blot kunde antages at kræve et saadant Arbejde af sin Mand, men en saadan Undersøgelse har Kommissionen ikke fundet praktisk gennemførlig, og man er gaaet ud fra, at hvis Tilfælde af denne Art skulde findes eller fremkomme, vil om ikke de tilsynsførende saa vedkommende Personale selv direkte eller gennem dets Organisationer henlede Opmærksomheden paa Forholdet. Kommissionen har fra »Jernbaneforeningen« modtaget den som Bilag 27 aftrykte Bilag 27 Skrivelse af 9. Juni 1914, hvori henstilles til Kommissionens Overvejelse Spørgsmaalene om 1) Indførelse af et ugentligt Fridøgn for Statsbanernes Personale, 2) Regulering af sammes Tjenestetid og 3) fastsættelse for Personalet af en tvungen Aldersgrænse af 70 Aar og en frivillig af 60 Aar. Man har med Hensyn til denne Henvendelse indhentet den som Bilag 28 lige- Bilag 28 ledes aftrykte Erklæring af 15. December s. A. fra Generaldirektionen for Statsbanerne. De to i Henvendelsen først nævnte Spørgsmaal er nøje forbundne, da de begge vedrører Spørgsmaalet om de Krav, som med Rette kan stilles til Personalet i Henseende til Arbejdsydelse, hvilket Spørgsmaal, som foran anført, maa afgøres ogsaa under Hensyn til, hvad Sikkerheden paa Banerne kræver. Det er foran oplyst, at der af Statsbanestyrelsen nylig er truffet Bestemmelse om en Regulering af tjenestetiden for Lokomotivpersonalet, og da Generaldirektoratet for Statsbanerne derhos under 19. Oktober 1916 har nedsat en særlig Kommission til Overvejelse af Spørgsmaalet om en fremtidig Ordning med Hensyn til Opstilling af al- mindeligere Regler for Fastsættelse af Tjenestetidens Længde og eventuelt Indførelse af en ugentlig Fridag, har nærværende Kommission for sit Vedkommende ikke ment at burde udtale sig om de tvende anførte Spørgsmaal udover, hvad der foran er anført. Angaaende Spørgsmaalet om Fastsættelse af en tvungen Aldersgrænse for Tjeneste- mændene ved Statsbanerne og Nedsættelse af den. frivillige Aldersgrænse fra 70 til 60 Aars Alder bemærkes, at det forekommer Kommissionen at være særdeles forskelligt, i hvilken Alder den enkeltes Arbejdsduelighed svækkes, saaledes at den paagældendes fortsatte Tjeneste ved Jernbanedrift af Sikkerhedshensyn maa anses for betænkelig. Det rette synes derfor at være at paalægge den enkelte ansattes foresatte Ansvaret for, at Afskedigelse finder »Sted, inden Alderdomssvækkelse har gjort en fortsat Tjenesteydelse utilraadelig. Da dertil kommer, at det rette Tidspunkt for Afskedigelse paa Grund af Svækkelse ved Alder eller af anden Aarsag hyppigt indtræder langt tidligere end ved det 70de eller endog ved det 60de Aar, finder Kommissionen ikke paa Grundlag af den samme tildelte Opgave Anledning til for Statsbanepersonalets Vedkommende at anbefale Indførelse af de foreslaaede Aldersgrænser. 3. Ædruelighedskravet. 1 mangfoldige Retninger frembyder al Jernbanedrift Fare for Uheld, og det ligger i Forholdenes Natur, at der af Hensyn til de alvorlige Følger, som saadanne Uheld 33