Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

18 medfører, at Kørslen er forholdsvis urolig paa vore Baner. At dette stadige Arbejde ogsaa er i høj Grad bekosteligt, siger sig selv. Andetsteds, navnlig i Mellemeuropa, har det i lang Tid været almindeligt at anvende Stenballast paa Hovedbanerne, og det ikke alene i Bjergegne, hvor Adgangen til Sten er let, men f. Eks. ogsaa i Nordtyskland, hvor Forholdene i saa Henseende er lige saa ugunstige som her. De prøjsiske Statsbaner liar allerede for adskillige Aar siden forsynet deres Hovedstrækninger med Stenballast, der tilføres langvejsfra. Stenballasten, der kan være enten harpet Ral eller — hvad der er endnu bedre — Skærver, giver Sporet et langt fastere Leje end Grusballasten. Forholdet angives i saa Henseende at være som 8 til 3, og sidstnævnte Tal maa endda antages at gælde væsentlig bedre Grus end vort. Arbejdet ved at vedligeholde Sporet i den rette Stilling er langt lettere, hvor der er anvendt Stenballast, idet Sporet kan ligge halve Aar, — i Skærveballast endog betydelig længere, — uden at justeres, og Forbruget af Ballast til Vedligeholdelsen er meget ringe. Endelig maa Sideforskydning af Spor i Stenballast ved Hedeslag antages at være udelukket, naar undtages saadan Søra], der hovedsage- lig bestaar af Flint. Den gode Stenballast frembyder derfor i Henseende til Sporets Sikker- hed, men iøvrigt, saavidt skønnes, ogsaa i økonomisk Henseende meget væsentlige Fordele frem for Grusballast. [ Finansaaret 1914—15 er der som første Rate givet en Bevilling til Forsyning af i hvert Fald vore Hovedbaner med Stenballast; den hele Udgift hertil var anslaaet til 10 Millioner Kr. for Hovedbanerne og 16 Millioner Kr. for samtlige Baner. Heraf er i hvert af Finansaarene 1914—15 og 1915—16 bevilget 800 000 Kr.; for Finansaaret 1916—17 er der bevilget 600 000 Kr. og for Finansaaret 1917—18 800 000 Kr. Forsaa- vidt der fortsættes med Bevillinger af lignende Størrelser, vil der altsaa medgaa endnu c. 10 Aar, inden vore Hovedbaner er forsynede med Stenballast. Kommissionen vilde finde det særdeles ønskeligt, om Arbejdet kunde fremmes i et hurtigere Tempo, da Ulemperne ved den daarlige Grusballast kan forudses at ville blive stigende med Trafik- kens Forøgelse, saaledes at Forholdene let kan blive lidet holdbare. Man har ladet foretage en teoretisk Undersøgelse af den Paavirkning, som Skinnerne kan faa ved de forskellige Sportyper paa de danske og de svenske Statsbaner, dels for Grusballast og dels for Stenballast. Beregningen, hvis Resultat er angivet i Tabel Vil, er foretaget for de hvilende Hjultryk (naar Lokomotivet holder stille) og for de danske Statsbaners Vedkommende tillige for de Hjultryk, der optræder under Kørslen, idet det hvilende Hjultryk under Kørslen forøges som en Følge af Kontravægtenes og Drivstangstrykkenes Indflydelse. Disse Tryk er ret betydelige, men navnlig højst for- skellige for de forskellige Maskintyper; deres Størrelse fremgaar af foranstaaende Tabel IV. Opmærksomheden henledes særlig paa R-Maskinerne, hvis hvilende Hjultryk kun er 8,2 t, altsaa væsentlig mindre end de svære P-Maskiners (9,5 t), men hvis Hjultryk under Kørslen naar et betydelig højere Maksimum end P-Maskinernes. Forholdet skyldes Maskinernes Konstruktion, og navnlig at R-Maskinerne kun har 2 udvendige Højtryks- cylindre, medens P-Maskinerne er udstyrede med 4 Cylindre, nemlig 2 indvendige .Højtrykscylindre og 2 udvendige Lavtrykscylindre. Ved den sidste Anordning opnaaes en Formindskelse af Drivstangstrykkene og Afbalancering af de bevægende Maskindele og dermed en mindre Variation af Hjultrykket. Da R-Maskinernes samlede Vægt tilmed er lige saa stor som de sværeste P-Maskiners, er det ikke vel motiveret, at de danske Statsbaner lader de førstnævnte køre paa svagere Spor end de sidstnævnte. Det vil af Tabel VII fremgaa, hvad man efter det foranførte ogsaa maatte vente, at de danske Statsbaners 37 kg Overbygning (for R-Maskiner) udviser den største Paa- virkning, hvorefter følger den 22,5 kg, den 45 kg og den 32 kg. Endvidere ses det, at