Betænkning Afgiven Af Kommissionen Angaaende Sikkerhedsforholdene Ved Statsbanerne

59 2. Skærpet Tilsyn med Bolteskruningen, saaledes at Tilspændingen ikke overdrives, og for den 45 kg Overbygning Anvendelsen af 4 i Stedet for 6 Laskebolte, 3. Anvendelsen af et Smøremiddel mellem Lasker og Skinner ved Lægningen af nyt Spor. Ved disse Midler kan man formindske Varmespændingen i Sporet, og end- videre kan Hedeslag modvirkes ved: 4. Anvendelsen af flere og tykkere Sveller, 5. Anvendelsen af Stenballast, hvorved Sporets Modstand imod Sideforskydning forøges. Naar disse Foranstaltninger, og da navnlig Indlægningen af Stenballast, er trufne, vil man sikkert ikke behøve at frygte for Hedeslag i et fuldt ballasteret Spor. Paa Strækninger, hvor der ikke er indlagt Stenballast, beror Sikkerheden mod Hedeslag i første Række paa, at der føres et meget omhyggeligt Tilsyn med Sporet under stærk Varme paa Steder, hvor Grusballasten er lerfri og letbevægelig i udtørret Tilstand, samt paa, at der udvises stor Forsigtighed og Paapasselighed, naar det under stærk Varme er nødvendigt, at der arbejdes i Sporet. Man har gennemgaaet de af Administrationen — ved Ordre K 500, der findes aftrykt som Bilag 9 — givne Forskrifter for Tilsynet B'la9 9- med Sporet og Udførelsen af Arbejder i dette under stærk Solvarme og fundet disse fyldestgørende, men da der ved en enkelt Efterladenhed kan opstaa Fare for Tog- gangen, bør Gennemførelsen af Foranstaltninger, som tjener til at modvirke Hedeslag i Sporet, ske saa hurtigt, det paa nogen Maade er muligt; af disse er som gentagne Gange fremhævet i det foregaaende Indlægningen af Stenballast og Anbringelse af Vandreklem- mer de vigtigste og mest tiltrængte. Ved den af Medlemmer af Kommissionen foretagne Rejse til Norge er der ind- hentet forskellige Oplysninger om Hedeslag. Efter de norske Jernbaneteknikeres Udtalelser er Faren ved Hedeslag størst paa lige Strækninger, og Sporet kaster sig da paa en af de i Fig. 1—2 paa omstaaende Tavle viste Maader; de Kurver, der herved cpstaar, frembyder en betydelig Fare for Togsikkerheden; de er hyppigt temmelig skarpe, og Hjulene har, som tidligere omtalt Side 31 i Afsnittet om Linieføring og Hastighed paa Faidstrækninger og i Kurver, en Tilbøjelighed til at klatre over den bort fra Kurvecentret vendende Skinne, hvilket kan medføre Sporafløb. Efter de norske Teknikeres Erfaring synes et stærkt krummet Spor ikke saa udsat for at slaa ud i Varmen som et lige Spor. Dette kan formentlig forklares ved, at et stærkt krummet Spor er i Stand til under Længdespænding at undvige noget udad i Kurven, uden at der derved fremkommer en mærkbar eller farlig Forrykkelse af Sporets jævne Flugtretning, idet Sideforskydningen maa antages at give Sporet den i Tavlens Fig. 3 viste Form. Den foran givne Oversigt over Hedeslag paa de danske Statsbaner viser, at et ikke ringe Antal af disse er indtrufne paa Strækninger, hvor Sporet har ligget i Kurve. I disse Tilfælde har imidlertid Kurveradien været ret betydelig, saaledes at Forholdene i Hovedsagen har været som paa lige Strækninger. Dette bekræftes ogsaa ved, at For- men for Hedeslag i flere af disse Tilfælde, saaledes for Hedeslagene Øst for Odense og mellem Kvistgaard og Snekkersten, har været den i Fig. 2 angivne, der er typisk for Hede- slag paa lige Sporstrækninger.