Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
toppen var omgivet af Jord. At lade Pælene gaa op over Grunden
med en Plankeklædning bag og derved spare noget af den dyre Mur
og det dyre Inddæmningsarbejde, der kræves tor at føre Muren ned
under Vandet, havde man lige indtil Midten af det forrige Aarhundrede
en stærk Uvilje mod, da man syntes, der var et Misforhold mellem
den dyre Mur og Funderingsmaaden, som man ansaa for daarlig.
2 / / »-/9-/2*
Fig. 8.
At man dog har kendt en saadan Konstruktion og udført den, ser
man her i Københavns Havn, hvor man i Slutningen al det 18. Aar-
hundrede har udført den i Fig. 9 viste Mur,4) der svarer til det, vi
nu om Stunder kalder Kajmur paa højt Pæleværk.
Kajmuren bæres af en Række Hjærtepæle samt al to Rækker Bære-
pæle; bag Hjærtepælene findes en Plankeklædning og Spidsplanker.
Forankringen er den sædvanlige for den Tids Bolværker.
Denne Konstruktion var der som sagt stærk Uvilje imod lige indtil
ca. 1850. Senere er den dog trængt igennem, og nu om Stunder fin-
der den udstrakt Anvendelse.
De hidtil skildrede Pæle tjente først og fremmest som Indfatning
for Jordfyld, og de skulde derfor væsentligst optage vandrette Kræf-
ter. Vi vil nu se nærmere paa Funderingspæle, d. v. s. Pæle, der tjener