Beregning Af Pæleværker
Analytisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Nøkkentved
År: 1924
Forlag: I Kommission Hos G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 248
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
65
punkt). I hvert Fald kan man sige, at hvis man sætter Lod-
pælene yderst i Gruppen, vil Skraapælene kun i forsvindende
Grad blive paavirket af et Moment. For at faa alle Pælene
udnyttet saa godt som muligt skal man sørge for, at Lod-
pælene optager Momentet, medens Skraapælene jo optager den
vandrette Kraft. Dette opnaas ved at sætte Lodpælene yderst
i Pælegruppen og samle Skraapælene i Midten (se saaledes
f. Eks. Fig. 34).
4. Alle Pælene skærer hinanden i samme Punkt.
Da O-Punktet ligger saaledes, at I=>v113 herom er Minimum,
ser man, at O-Punktet ligger i Pælenes Skæringspunkt, idet
man der har I = 0.
Heraf følger, at naar Pælegruppen paavirkes af et Moment,
faar Pillen en Drejning:
M
0 = , — 00.
Dette vil sige, at Pælegruppen er bevægelig for et Moment,
eller sagt paa en anden Maade, at Pælegruppen kun kan op-
tage en Kraft gennem Pælenes Skæringspunkt, hvilket ogsaa
indses umiddelbart.
Den Side 17, § 7 omtalte Ellipse bliver i dette Tilfælde et Punkt. Derfor
vil en hvilken som helst Kraft udenfor O-Punktet have sit Drejningspunkt
beliggende i O-Punktet.
Drejningspunktet for en Kraft gennem O-Punktet er ubestemt, kun Ret-
ningen til det er bekendt, nemlig konjugeret Diameter med Kraftretningen
i Ellipsen. Dette kan paa en anden Maade forklares saaledes:
Giver man først Pillen en Parallelforskydning i en Retning vinkelret paa
den fundne Retning til Drejningspunktet, vil Resultanten af Pæletrykkene
netop være den givne Kraft igennem O-Punktet, og en derpaa følgende
Drejning om dette Punkt vil intet yderligere Pæletryk fremkalde.
For at denne Pælegruppe kan blive brugelig, maa Pælene
være indspændte enten forneden alene eller baade foroven og
forneden, livorfor den vil blive omtalt nærmere senere. Dette
vil iøvrigt sige, at ved denne Pælegruppe er Pælenes Ind-
spændinger ikke af sekundær Betydning, som de er ved de
andre Pælegrupper. Forskellen kan karakteriseres ved Foi
skellen mellem en Brodrager, der er opbygget af Trekant-
systemer, og en Vierendeeldrager.
5. Pælegrupper, der paavirkes dels af aktive og
dels af passive Kræfter.
Efter den Anvendelse, hvortil en Pælegruppe er bestemt,