Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

121 Naar, som i Begyndelsen var Tilfældet, Spor- ø et ene anlagdes ved Kulgruberne, for at fore Kullene fra den højtliggende Munding af Gruben ned til Ind- siibm'ngs-Stedet, var det ofte muligt at give hele Sporveislimen en jævn Skraaning, saa at Vognene rullede af sig selv ned ved deres Tyngde, og saaledes med en Kraft, som overvandt Gnidningsmodstanden. For at ikke, hvor Skraam'ngen var større, eller ved den bestandigen tiltagende Fart, Vognen stulde lobe for hurtigt, anbragte man ved Hjulene en Spær- reindretning, der bragte dem til at slæbe, hvorved alt- saa Gnidningen forogedes, og Tyngdekraften saaledes modvirkedes. En heel Række af Vognr, forbundne med hinanden, fortes ned, og, naar de vare lossede, trak en enkelt Hest dem atter let tilbage op ad den kun li- det hældende Sporvei. Senere forbandt man ofte to Vognrækker med hinanden ved en lang Kjæde eller et Toug, som var kastet over to Hjul eller store Trid- ser, een anbragt foroven, en anden forneden, og som bares iovrigt af mangfoldige Ledetridser; den ene Vognrække, som rullede nedad, bestod af de læssede Vogne, og deres Tyngdekraft var tilstrækkelig til deels at overvinde Gnidningsmodstanden af samtlige Vogne, deels til at drage paa den modsatte Side de tomme Vogne, altsaa den mindre Byrde, i Veiret. Stundom har man, hvor Jordsmonnet foranle- digede ulige Hældninger, forenet Virkningen af Tyng- dekraften med Hestekraften. Man har, som Tilfældet er ved Stockton- og Darlington-Veien, ladet Heste trække, hvor Ver'en er vandret, og hvor Gnid-