Dampmaskinen
Fremstillet i 15 populære Forelæsninger

i 51 fan afgive det storste Moment, bliver dette i pra etisk Henseende vigtigt, derimod ikke just at udfinde det største Læs, den kan drage endog med ringe Fart. Dette Maximum afhænger ikke af Maskinkraften; men snarere af Hjulenes Vedhængen ved Sporene. Man troede i Begyndelsen, at Maskinens Kraft, virkende paa Hju- lene vilde give disse alene en rullende Bevægelse, men selve Vognen ingen fremstridende. Derfor foreflog Blenkr'nsop, i sit Patent af 10de April 1811, at strække langs henad Ver'en, foruden de egentlige Sporstæn- ger, en Tandstang eller Tandrække, hvori et Hjul, om- dreiet af Maskinen, stulde r'ndgribe; William og Ed- ward Chapman toge i December 18'12 Patent pflæ en Bogn, der skulde have Hjul, som grebe r'nd i en Kjæde, strakt langs Veien, og Brunton, i sit Pa- tent af 22de Mai 1813, angav en Dampvogn, der havde Stænger eller Been, som modtoge en op- og nedgaaende Bevægelse fra Maskinen, og som i deres Virk- ning skulde ligne Virkningen af Menneskers eller He- ftes Been mod Veien. Dog Erfaringen vriste, at alle disse Forsigtighedsregler, som paa en hoist skadelig Maade betingede Vognens Construction og frembragte megen Gnidningsmodstand, vare overflødige. Thi, hvor glatte endog Sporene og Hjulenes udvendige Rand ere, finder dog en Vedhængen Sted, tilstrækkelig til at forbyde Hjulene at gaae rundt uden at frembringe en fremskridende Bevægelse. Denne Vedhængen er storst, naar Sporene ere aldeles tørre eller aldeles vaade, mindre derimod, naar de blot ere fugtige, be- dækkede med Num frost eller et tyndt Lag Dynd. Dog,