Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

7 tionen pr. indbygger er saa liden som i Kristiania, — visselig af den grund, at gasverket i den danske by kun er nogle aar gammelt. Gaspriserne i de danske byer er gjennemgaaende og ofte betydeligt større end i Kristiania. I detheletaget frembyder gasforholdene i Danmark og specielt i Kjø- benhavn overmaade meget af interesse for os nordmænd. Fig. 5 fortjener speciel opmerksomhed. Den viser, at antal maa- le re pr. 100 indbyggere er meget lavere i Kristiania end i nogen af de øvrige byer, medens forbruget pr. ni a al er er større i Kristiania end andetsteds; d. v. s. hos os er endnu kun de faa store consumenter de over- vejende, medens de mange smaa holder sig tilbage, naturligvis af frygt for, at brug af gas er for dyrt. I de andre byer, li vor antal maalere pr. 100 indbyggere er meget større, men forbruget pr. maaler mindre end i Kristiania, har man det bedste bevis for, at det netop er folkets brede lag, — d. v. s. de mindre bemidlede —, som har fundet det hensigtsmæssigt og økonomisk at bruge gas; dette forhold tiltrods for, at gaspriserne paa de fleste steder er høiere end hos os. I fig. 6 er resultatet af »Deutsche Continental Gasgesellschafts« gas- verker medtaget, idet dette formentlig kan antages at være et passende eksempel paa gasens fremgang i de tyske byer i detheletaget. For Kristi- anias vedkommende er for tidsrummet 1848—57 angivet consumptionen iste- detfor produktionen, idet de foreliggende data angaaende denne sidste er noget mangelfulde. Dette gjælder ogsaa Kristianias linje i fig. 7. Gasprisen i Kjøbenhavn blev i 1880 delt i en pris for gas til belysning og en anden lavere pris for gas til teknisk brug; denne sidste blev i 1888—90 yderligere nedsat til omtrent vor nuværende gjennemsnitspris, og fra det øieblik har gasproduktionen pr. indbygger i Kjøbenhavn steget meget hurtig. T 1878 blev Kristiania bys grænser udvidet, hvorved indbyggerantallet blev betyde- ligt forøget. Spørger man mi, hvorfor Kristiania staar saa tilbage i anvendelse af gas, kan grunden neppe være at søge i de lokale steds- eller natur-forhold, idet priserne paa de konkurrerende stoffe paa lys-, varme- og kraft-omraadet ikke er væsentlig billigere her end andetsteds, ligesom de klimatiske forhold heller ikke er saa forskjellige fra f. eks. vore nabolandes, at disse forhold kan til- lægges nogen praktisk betydning. Grunden maa meget mere være den, at publikum endnu mangier det tilstrækkelige kjendskab til de mange fordele, som brug af gas til de for- skjellige øiemed fører med sig. Det horer ikke herhen nærmere at gaa ind paa disse fordele; men jeg vil kun henlede opmærksomheden paa, at den overordentlige udbredelse, som gasen just i de senere aar liar faaet overalt i den civiliserede verden, netop er det bedste bevis for, at saadanne fordele virkeligt er tilstede. Konkurrancen med elektriciteten har væsentlig været af gavnlig ind- flydelse i oi‘ gasens anvendelse til belysning, ikke alene derved, at kampen liar iremtvunget en række forbedringer af gaslamperne, men ogsaa derved, publikums opmærksomhed og’ interesse for en bedre belysning' netop er bleven vakt ved den paagaaende konkurrance. Vor tids krav paa: »niere lys!« er nærmest et resultat af denne ny vækkede interesse og forklarer, hvorfor de to belysningsmetlioder samtidig kan florere ved siden af hinanden.’ Det elektriske lys anvendes, hvor omkostningerne spiller liden rolle; gas- belysning derimod, livor omkostningsspørgsmaalet sættes i forgrunden. Gas anvendes desuden i stor udstrækning til fremstilling af elektrisk lys og kraft ved gasmaskiner; som bekjendt falder den saaledes fremstillede elektriske strøm meget billig. Det er dog væsentlig til husholdningsøiemed (kogning, opvarmning etc.) samt til teknisk brug, at gasen i de senere aar har faaet en stadigt stigende anvendelse, og i denne retning vil øgningen visselig gaa ogsaa i nærmeste fremtid.