Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark
Forfatter: Møglestue, O.
År: 1903
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 29
UDK: 662.74
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Et illustrerende eksempel lierpaa er forholdene i Danmark, hvor
— fraseet det engelske selskabs for tiden værende 8 gasverker — landets
totale gasproduktion i aarene . . 1888 1894 1 <897 1900
udgjorde rundt i m.3...........251/» mill. 387s mill. 481/2 mill, og 631/» mill.
Af den hele konsumption medgik
til kogning og teknisk
brug henholdsvis_________ 12 % 51 % 56 % 62 %
Det er overmande interessant at iagttage den udbredelse gasen overalt
nyder i udlandet, og den sikre tro, som de bevilgende myndigheder — offent-
lige som private — har med hensyn til gasforbrugets fortsatte vækst. Jeg
skal nævne nogle eksempler fra de byer, jeg besøgte.
I Newcastle, hvor den nuværende aarlige gasproduktion er ca. 7
gange større pr. indbygger end Kristianias, anlægges der for tiden et stort
nyt vandgasverk.
I Edinburgh, aarlig gasproduktion ca. 3 gange større pr. ind-
bygger end Kristiania, bygges der nu et stort nyt gasverk, der skal kunne
udvides til det mangedobbelte.
I B i r m i n g h a in, 5 gange større gasproduktion pr. indbygger,
bygges ogsaa et stort nyt gasverk.
1 Manchester, 5 gange større gasproduktion pr. indbygger, ei-
der for kort tid siden færdigbygget et stort nyt gasverk.
Disse tre sidste byers gasverker er kommunale.
I L o n (l o n, 4 gange større gasproduktion pr. indbygger, liar de for-
sk j ellige verker, der alle er i privat eie, aarligaars undergaaet betydelige
udvidelser. London med forstæder liar nu 27 gasverker, hvoriblandt verdens
største »Beckton Gasworks«, der alene for tiden producerer aarlig ca. 66
gange mere gas end Kristiania gasverk.
I Amsterdam kjøbte kommunen, august 1898, de to eksisterende
gasverker for 27 millioner kroner. Dengang var gasproduktionen ca. 28
millioner ni.3 aarlig; i 1902 var den steget til 52 miilioner ni.3, (Kristiania
liar 10), og man er nu ifærd med at planlægge et nyt 3die gasverk. Gas-
prisen blev rigtignok i 1898 slaaet ned fra 15 til 10,5 øre pr. m.8.
I Haag, hvor der for nogle aar siden var bygget et nyt vandgas-
verk, stod man ligeledes i begreb med at bygge endnu et nyt gasverk.
[Berlin blev høsten 1901 færdigbygget et nyt gasverk for det
derværende engelske gaskompagni; verket har nu en produktion som Kri-
stiania gasverks, men er planlagt udvidet til det 10 dobbelte. Ved flere af
de kommunale gasverker i Berlin er der i den senere tid stadigt foretaget
udvidelser, og for tiden bygger Berlins kommune paa et areal af ca. 500
maal et nyt gasverk, der fuldt udvidet skal kunne yde en døgnproduktion af
over 1 million m.8. Det er anslaaet til at koste ca. 60 millioner mark.
Gasprisen er høiere i Berlin end i Kristiania.
I Kjøbenhavn var der ved udgangen af 1902 ca. 114 000 maalere
i brug, hvoraf ca. 97 000 var for gas til kogning eller teknisk brug; udenom
lysgasabonnenterne er altsaa hvert 4de eller 5te menneske i Kjøbenhavn
abonnent paa kogegas. Man skulde da kanske tro, at en rimelig grænse er
naaet; men forbruget vokser istedet med 7—8 pct. aarligt, saaledes at et
4de gasverk nu maa bygges. Hertil blev af kommunestyret i februar iaar
enstemmig bevilget 6 millioner kroner. Gasprisen er i Kjøbenhavn 10,6 øre
pr. in.3 for kogning og 15,9 øre for belysning; hos os er den 10—11 øre
for begge.
Dette var kun nogle eksempler; fra alle kanter kommer lignende
beretninger. I de sidste aar er der saavel i England, Holland, Tyskland og
Danmark bygget en række nye, tildels meget store gasverker, der saavidt
gjørligt altid er bleven planlagt for mangedobbelt udvidelse.