Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

JI fra skibet i saa stor høide, at den videre transport til kullageret kun kræver et minimum af arbeide. I Kjøbenhavn har man baade ved østre og vestre gasverk udfort sit losningsarrangement efter det bekjendte amerikanske system Hunt, og man er meget tilfreds dermed. Kommer kullene pr. jernbane, ordner man sig ved de større gasverker enten saaledes, at selve jernbanevognene løftes op under kulhusets tag og videre paa skinner indover for at fordele sit indhold, hvor det trænges, eller vognene som f. eks. i Edinburgh tømmes i en i terrænget værende grube, hvor kulknuseranlægget er anbragt; derfra fører saa et paternosterverk kullene videre op i høiden. Kullagere. Anordningen af disse var meget forskjellig. Paa enkelte verker, specielt blandt de nyere, var der lagt megen vegt paa at kunne lette tran- sporten af kullene fra kullageret til retorthuset mest muligt, og kulhusene var til den. ende udstyret med adskilligt maskineri. Vil man opnaa nogen væsentlig fordel hermed, bør vistnok skridtet tages helt ud og kulhuset anordnes som f. eks. paa Fredriksberg gasverk ved Kjøbenhavn. Her er kulhusets bund i sin hele længde bygget i tragtform, der nedentil liar reguler- bare aabninger, hvorigjennem kullene af sig selv falder ned paa en konti- nuerlig transportør, der fører dem videre til retorthuset. En mand behøver kun fra tid til anden at se efter og regulere lidt paa bundaabningerne. Andre steder, og vel paa de fleste, bringes kun kullene under tag for senere i traller ell. lign, at transporteres til retorthnset. Paa alle de engelske gasverker i Berlin havde man overhovedet intet kulhus. Kullene laa ude i fri luft, ofte i længere tid ad gangen og i temmelig store mængder. Da de engelske kul ikke kunde skaffes søværts om vinteren, maatte disse lagres i store kvantiteter om sommeren. Der blev sørget for udluftning af kulmassen ved anbringelse af et slags aabent rør af trælister, der tillod alle gaser i kulhaugen at undvige. Dette princip var bleven befulgt i mange aar, og man var vel fornøiet dermed. Selv paa mønsterbruget Mariendorf gasverk, hvor alt var planlagt saa rationelt som muligt, var det anordnet saaledes. I traller paa skinnegange kunde kullene letvindt bringes hen til retorthusets kulelevatorer. Retorthuset. Der er i de senere aar gjort overmaade store fremskridt saavel med hensyn til retorthusets konstruktion som til driften i samme. Vel er det saa, at det er den nu indførte maskindrift, som i første række har forandret retorthusets udseende, men bidraget hertil liar ogsaa hensynet til et sundere og behageligere opholdssted for arbeiderne. De moderne retort huse er lyse, luftige og udmærket ventilerede; forskjellen mellem ældre og nyere anlæg er i saa henseende som nat og dag. Ved anvendelse af maskindrift i retorthnset opnaar man i væsentlig grad at reducere arbejdsomkostningerne, ligesom arbeidet i sig selv ikke paa langt nær bliver saa anstrengende for folkene. Det vilde føre for vidt nær- mere at omtale de forskjellige systemer og konstruktioner; men jeg skal kun nævne, at foruden flere hydrauliske og elektriske lade- og udragningsmaskiner var p n e u m a t i s k e maskiner meget brugt. Blandt disse er det engelske' system »West« meget udbredt i England, Danmark og tildels Tyskland. Ogsaa maskiner for haandkraft efter dette system rostes meget som billige i drift og anlæg. De var forsøgt bl. a. steder i Kjøbenhavn og havde lier vist sig at være til megen lettelse for driften; deres økonomiske effekt opgaves at være meget tilfredsstillende.