Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark
Forfatter: Møglestue, O.
År: 1903
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 29
UDK: 662.74
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JI
fra skibet i saa stor høide, at den videre transport til kullageret kun kræver
et minimum af arbeide.
I Kjøbenhavn har man baade ved østre og vestre gasverk udfort sit
losningsarrangement efter det bekjendte amerikanske system Hunt, og man
er meget tilfreds dermed.
Kommer kullene pr. jernbane, ordner man sig ved de større gasverker
enten saaledes, at selve jernbanevognene løftes op under kulhusets tag og
videre paa skinner indover for at fordele sit indhold, hvor det trænges, eller
vognene som f. eks. i Edinburgh tømmes i en i terrænget værende grube,
hvor kulknuseranlægget er anbragt; derfra fører saa et paternosterverk
kullene videre op i høiden.
Kullagere.
Anordningen af disse var meget forskjellig. Paa enkelte verker,
specielt blandt de nyere, var der lagt megen vegt paa at kunne lette tran-
sporten af kullene fra kullageret til retorthuset mest muligt, og kulhusene var
til den. ende udstyret med adskilligt maskineri. Vil man opnaa nogen
væsentlig fordel hermed, bør vistnok skridtet tages helt ud og kulhuset
anordnes som f. eks. paa Fredriksberg gasverk ved Kjøbenhavn. Her er
kulhusets bund i sin hele længde bygget i tragtform, der nedentil liar reguler-
bare aabninger, hvorigjennem kullene af sig selv falder ned paa en konti-
nuerlig transportør, der fører dem videre til retorthuset. En mand behøver
kun fra tid til anden at se efter og regulere lidt paa bundaabningerne.
Andre steder, og vel paa de fleste, bringes kun kullene under tag for
senere i traller ell. lign, at transporteres til retorthnset.
Paa alle de engelske gasverker i Berlin havde man overhovedet intet
kulhus. Kullene laa ude i fri luft, ofte i længere tid ad gangen og i temmelig
store mængder. Da de engelske kul ikke kunde skaffes søværts om vinteren,
maatte disse lagres i store kvantiteter om sommeren. Der blev sørget for
udluftning af kulmassen ved anbringelse af et slags aabent rør af trælister,
der tillod alle gaser i kulhaugen at undvige. Dette princip var bleven befulgt
i mange aar, og man var vel fornøiet dermed. Selv paa mønsterbruget
Mariendorf gasverk, hvor alt var planlagt saa rationelt som muligt, var det
anordnet saaledes. I traller paa skinnegange kunde kullene letvindt bringes
hen til retorthusets kulelevatorer.
Retorthuset.
Der er i de senere aar gjort overmaade store fremskridt saavel med
hensyn til retorthusets konstruktion som til driften i samme. Vel er det saa,
at det er den nu indførte maskindrift, som i første række har forandret
retorthusets udseende, men bidraget hertil liar ogsaa hensynet til et sundere
og behageligere opholdssted for arbeiderne. De moderne retort huse er lyse,
luftige og udmærket ventilerede; forskjellen mellem ældre og nyere anlæg er
i saa henseende som nat og dag.
Ved anvendelse af maskindrift i retorthnset opnaar man i væsentlig
grad at reducere arbejdsomkostningerne, ligesom arbeidet i sig selv ikke paa
langt nær bliver saa anstrengende for folkene. Det vilde føre for vidt nær-
mere at omtale de forskjellige systemer og konstruktioner; men jeg skal kun
nævne, at foruden flere hydrauliske og elektriske lade- og udragningsmaskiner
var p n e u m a t i s k e maskiner meget brugt. Blandt disse er det engelske'
system »West« meget udbredt i England, Danmark og tildels Tyskland.
Ogsaa maskiner for haandkraft efter dette system rostes meget som billige i
drift og anlæg. De var forsøgt bl. a. steder i Kjøbenhavn og havde lier
vist sig at være til megen lettelse for driften; deres økonomiske effekt
opgaves at være meget tilfredsstillende.