Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

13 Det vil forstaaes, at i dette retorthus mangler det ikke paa lys og luft; man kunde efter arbeidernes udseende at dømme vanskeligt se, at de havde sit arbeide i et retorthus. Planlæggelsen af Mariendorf gasverks retorthus (bygget 1901) skyldes direktøren for Imperial Continental Gas Association i Berlin, E. Dr ory, der efter aarelange forsøg nu er kommet til dette resultat som det bedste. Han har patenteret sin konstruktion. Ovnene er bygget i to rækker, der liver er delt i to batterier å 8 ovne å 9 retorter å 4.83 meters længde ; seks skorstene er placerede mellem de to ovnsrækker. Idet der henvises til de to snittegninger (fig. 11 og 12 paa plan I og TI), kan retorthusets drift i sine hovedtræk angives saaledes: Kullene bringes i traller paa skinner fra kullageret til kulknuserne i gruben (a). Herfra føres de videre ved to paternosterværk (a’) op under retorthusets tag, hvorfra de paa to kontinuerlige horisontale transportører (b) bringes ti] foreløbig lagring i de to i husets hele længde værende kul beholdere (c). Disse har for hver ovn to udlobsaabninger (d), der kan aabnes og lukkes ved forskyvbare spjelcl nedentil. For hvert ovnsbatteri findes tre ladeind- retninger (e), nemlig en for hver af de tre høider af retortmundstykkerne. Det øverste rum (e’) af disse ladeindretninger kanügeledes aabnes og lukkes ved en skyvedør i bunden; det rummer noiagtigt retortens ladning nemlig 300 kg., og denne kulmængde falder saa gjennem den nedre del (e) ind i retorterne (f). Retorternes heldningsvinkel er 32°; kullene fordeler sig i et jevnt lag paa den hele længde. Naar kullene liar ligget i retorten i 5 timer, er forgasningen færdig. De nederste (lore aabnes først, dernæst de øverste, hvorpaa coksen ved lidt tilhjælp nedenfra falder ud og ned i »de Brouwers« rende (g); denne bestaar af en oventil aaben jernrende, i hvilken der glider en kontinuerlig kjæde, som fører coksen med sig, efterhvert som denne falder ud af retorterne. Fra den Bronwerske rende falder coksen ned i en anden lignende transportrende, der fører den direkte op i cokesknuseranlægget. I tilfælde den ene kulelevator skulde slaa feil, er der oppe under taget endnu en transportør (h), tvers paa husets længdeakse, og som kan be- væges i begge retninger saaledes, at saavel den ene som den anden kulele- vators indhold kan bringes til hvilkensomhelst af kultransportørerne (b). Ved de her nævnte forskjellige arrangements har man opnaaet i en betydelig grad at reducere det rent kropslige arbeide, og dermed arbeidsud- udgifterne. Endnu gunstigere stiller dette resultat sig paa steder, hvor kul- lageret, som tidligere nævnt, er anordnet med aabninger i gulvet gjennem hvilke kullene falder ned paa en transportør, der saa fører dem videre til retorthuset. I disse tilfælde gaar altsaa kullene fra kullageret, gjennem hele retorthuset til og gjennem cokesanlægget uden direkte at kræve andet ma- nuelt arbeide, end behandlingen af de enkelte ladeindretninger m. v. Et bedre resultat kan vel vanskeligt naaes. Anlægsomkostningerne bliver naturligvis noget høie ved saadanne an- læg, ligesom der kræves ikke saa lidet kraft til maskineriet; men det er indlysende, at de aarlige besparelser alligevel maa blive store. Eksempelvis skal nævnes resultatet af en del forsøg, som direktør Drory nylig har ladet udføre paa fire af de engelske gasverker i Berlin, der alle er byggede eiter forskjellige systemer, med forgasning af 10 000 tons kul.