Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

Forfatter: Møglestue, O.

År: 1903

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 29

UDK: 662.74

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
18 Da gazine optager fedtstoffe, kan almindelige pakningsstoffe ikke anvendes. Asbestpap kan benyttes. Et eksempel paa den anden methode er den i den senere tid i Hol- land og Tyskland noksaa almindelig anvendte naftalinvasker, ogsaa efter dr. Buebs konstruktion. Den er ligeledes indrettet som en standard ammoniakvasker. Som fluidum anvendes antracenolje; denne kan optage indtil 40 pct. af sin egen vegt med naftalin. Naar oljen er mættet bringes den ud i tjærekummen, hvor den blander sig med tjæren. Apparatets effekt opgaves at være meget god. Omkostningerne ved. anvendelse af gazine bliver omtrent 2% øre pr. 100 in.3 gas; ved anvendelse af antracenolje i Buebs nafta] in vasker derimod mindst 5—G øre pr. 100 m.3. Gazineapparatet, der er ganske lidet, kan man selv udføre og koster kun et par hundrede kroner, medens Buebs nafta! in vasker koster flere tusen kroner, afhængig af gasproduktionens størrelse. Det er muligt, at Buebs methode er noget mere effektiv, end gazine; men man har endnu ikke saa lang erfaring om nogen af dem, at nogen afgjorende dom kun udtales. Ammoniakvasker. Saavel i England, Holland, Tyskland og Danmark bruges næsten udelukkende den saakaldte standard vasker, den samme som for nogle aar siden blev anskaffet til Kristiania gasverket. Det er et udmærket apparat, pladsbesparende og effektivt. Heller ikke fabrikationen af svovlsur ammoniak havde noget af speciel interesse at byde fremfor den hos os anvendte methode. Rensehusene. Ved de nyere gasverker har man indtil nu gjerne bygget rensehusene i 2 eller 3 etager, idet rensemassen f. eks. styrtes gjennem aabninger i rense- kassernes bund ned i kjelderen eller 1ste etage, hvorfra kontinuerlige trans- portører bringer den op i øverste etage til regenerering. Gjennem huller i gulvet kommer den saa atter ned i rensekasserne. Disses laag er gjerne bleven løftet ved en eller anden maskinel anordning. Dette kræver alt- sammen mask i ndrift. Imidlertid udføres skiftningen af rensemassen kun fra tid til anden; den i de senere aar indførte cyanudvinding, samt endnu niere tilføring af luft til gasen bevirker, at rensemassen nu kan forblive i rensekasserne i adskilligt længere tid, end før. Man kan derfor nu merke tendens til, at maskindriften i rensehuset atter forlades, og at liuset istedet bygges i én etage, men helst saa stort, at det samtidigt kan afgive fornøden plads for regeneration af massen ved siden af kasserne. Saavel hævningen af kassernes laag som transporten af rensemassen udføres ved de allernyeste gasverker i Tyskland ved haandkraft. I. Storbritanien derimod holder man endnu paa etagerne og mask in drift, eksempelvis ved det storartede og forøvrigt fuldt moderne gasverk, der for tiden er under bygning ved Edinburgh, (G ran ton Works). Enkelte steder saavel i England som i Tyskland har man i de sidste par aar begyndt med gummipakning for rensekasselaagene. Det har den fordel, at laagene kan gjøres mindre og derved lettere at behandle, idet hver kasse kan faa 2—4 eller Here laag, der nærmest kan sammenlignes med meget store »mandhul«. Desuden kan kasserne sættes tæt ved siden af hin- anden, hvorved der spares plads. Gummipakning var forsøgsvis anvendt ved Mariendorf gasverk og skulde anvendes ved samtlige kasser ved det store nye kommunale gasverk,