Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark
Forfatter: Møglestue, O.
År: 1903
Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri
Sted: Kristiania
Sider: 29
UDK: 662.74
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Da gazine optager fedtstoffe, kan almindelige pakningsstoffe ikke anvendes.
Asbestpap kan benyttes.
Et eksempel paa den anden methode er den i den senere tid i Hol-
land og Tyskland noksaa almindelig anvendte naftalinvasker, ogsaa
efter dr. Buebs konstruktion. Den er ligeledes indrettet som en standard
ammoniakvasker. Som fluidum anvendes antracenolje; denne kan optage
indtil 40 pct. af sin egen vegt med naftalin. Naar oljen er mættet bringes
den ud i tjærekummen, hvor den blander sig med tjæren. Apparatets effekt
opgaves at være meget god.
Omkostningerne ved. anvendelse af gazine bliver omtrent 2% øre pr. 100
in.3 gas; ved anvendelse af antracenolje i Buebs nafta] in vasker derimod mindst
5—G øre pr. 100 m.3. Gazineapparatet, der er ganske lidet, kan man selv
udføre og koster kun et par hundrede kroner, medens Buebs nafta! in vasker
koster flere tusen kroner, afhængig af gasproduktionens størrelse. Det er
muligt, at Buebs methode er noget mere effektiv, end gazine; men man har
endnu ikke saa lang erfaring om nogen af dem, at nogen afgjorende dom
kun udtales.
Ammoniakvasker.
Saavel i England, Holland, Tyskland og Danmark bruges næsten
udelukkende den saakaldte standard vasker, den samme som for nogle aar
siden blev anskaffet til Kristiania gasverket. Det er et udmærket apparat,
pladsbesparende og effektivt.
Heller ikke fabrikationen af svovlsur ammoniak havde
noget af speciel interesse at byde fremfor den hos os anvendte methode.
Rensehusene.
Ved de nyere gasverker har man indtil nu gjerne bygget rensehusene
i 2 eller 3 etager, idet rensemassen f. eks. styrtes gjennem aabninger i rense-
kassernes bund ned i kjelderen eller 1ste etage, hvorfra kontinuerlige trans-
portører bringer den op i øverste etage til regenerering. Gjennem huller i
gulvet kommer den saa atter ned i rensekasserne. Disses laag er gjerne
bleven løftet ved en eller anden maskinel anordning. Dette kræver alt-
sammen mask i ndrift.
Imidlertid udføres skiftningen af rensemassen kun fra tid til anden;
den i de senere aar indførte cyanudvinding, samt endnu niere tilføring af
luft til gasen bevirker, at rensemassen nu kan forblive i rensekasserne i
adskilligt længere tid, end før. Man kan derfor nu merke tendens til, at
maskindriften i rensehuset atter forlades, og at liuset istedet bygges i én
etage, men helst saa stort, at det samtidigt kan afgive fornøden plads for
regeneration af massen ved siden af kasserne. Saavel hævningen af kassernes
laag som transporten af rensemassen udføres ved de allernyeste gasverker i
Tyskland ved haandkraft. I. Storbritanien derimod holder man endnu paa
etagerne og mask in drift, eksempelvis ved det storartede og forøvrigt fuldt
moderne gasverk, der for tiden er under bygning ved Edinburgh, (G ran ton
Works).
Enkelte steder saavel i England som i Tyskland har man i de sidste
par aar begyndt med gummipakning for rensekasselaagene. Det har
den fordel, at laagene kan gjøres mindre og derved lettere at behandle, idet hver
kasse kan faa 2—4 eller Here laag, der nærmest kan sammenlignes med
meget store »mandhul«. Desuden kan kasserne sættes tæt ved siden af hin-
anden, hvorved der spares plads.
Gummipakning var forsøgsvis anvendt ved Mariendorf gasverk og
skulde anvendes ved samtlige kasser ved det store nye kommunale gasverk,