Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

19 der for tiden bygges ved Berlin (Tegel gasverk). I England har gummipak- ning været j brug allerede i flere aer paa forskjellige steder og efter, hvad der opgives, med gode resultater. Paa Mariendorf gasverk var der 4 lag i hver rensekasse, af henholdsvis 17, 22, 27 og 30 cm. tykkelse nedenfra og opad; gasen kom ind ovenfra. Hver kasse ydede en modstand af 5-6 cm. Da jeg var der i februar, havde massen ligget i kasserne siden september og tidligere fra juni. Gas- verket ydede i februar omtrent halvparten af den gasmængde, for hvilken kasserne var beregnet. I England er gjerne rensehusene bygget helt aabne saaledes altsaa, at luften tilstedes uhindret adgang fra alle kanter. I vort strenge vinter- klima vilde dette af flere grunde være uanvendeligt; og det brugtes heller ikke paa noget andet sted, hvor jeg var. En praktisk anordning i rensehuse uden maskindrift, men med rege- nerationsrum i samme høide som kasserne, forekom det mig at være saaledes som det t‘. eks. er indrettet ved Gøteborgs gasverk. T 2 å 3 meters høide over kasserne er anordnet et system af skinner, hvorpaa der bevæger sig smaa hjul, i hvilke er ophængt jernkasser. Disse kasser hænger i en saadan høide, at de bekvemt kan fyldes med rensemassen, og letvindt ved en mand, sky ves videre til hvorsomhelst i regenerationsrummet, hvor et lignende system skinner er anbragt. Luft til gasen. Som bekjendt »regenereres« brugt rensemasse ved at udsættes for luftens indvirkning, idet det ved gasens gjennemgang dannede svovljern ved luftens surstof oxydeies og gaar over til svovl og nyt jernoxydhydrat, hvorved massen sættes istand til at rense en ny mængde gas. Fores luft til raagasen vil dannelsen af svovljern i rensemassen forhales, idet luftens surstof delvis vil regenere massen endnu, medens denne befinder sig i kasserne. Paa denne enkle maade kan man saaledes spare adskilligt arbeide med ombyt- ning af rensemasse. Man skulde jo tro, at den tilsatte luft vilde forringe gasens kvalitet; men hvis lufttilførselen ikke overstiger l1/.,—2 pct. mærker man praktisk talt intet til nogen saadan forringelse. Med en hifttilsætning som nævnt kan massen rense betydeligt mere gas end ellers, før skiftning er nødvendig. Lufttilførsel til raagasen bruges derfor nu overalt i udlandet. Luften bør naturligvis tilføres gasen i mængder proportionale med gasproduktionens størrelse. Man har derfor konstrueret apparater, der kan indreguleres paa den forønskede procenttilførsel af luft, og som er sat i for- bindelse med enten exhaustor eller stationsmaaler. Luften bør føres ind paa et saa tidligt stadium som muligt, eksempelvis ved udled af hydrauliken eller indled condensator. Er cyanvasker opstillet maa iagttages, at luften indføres efter denne. Ogsaa ved Kristiania gasverk er der i de senere aar bleven fort luft til gasen, specielt i mørketiden, naar driften er størst; vi har imidlertid intet apparat hvormed lufttilførselen passende kan indreguleres. »Berlin Anhaltische« leverer et brugeligt saadant, den »Helck«ske luftbJæser, der koster kr. 6—700; men dette apparat er forsaavidt ufuldkomment som det, efter engang at være indstillet, altid blæser den samme mængde luft ind i gasen, enten gasproduk- tionen vokser eller aftager. Apparatet maa derfor fra tid til anden indreguleres. Gasmaalere. Af nyheder paa dette omraade saa jeg kim en, inen denne ene var en ganske væsentlig forbedring i retning af effektivitet sammenlignet med de almin-