Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

Forfatter: Møglestue, O.

År: 1903

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Kristiania

Sider: 29

UDK: 662.74

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
21 angaar, som i sindrig og rationel udnyttelse af materialet. Det vilde føre for vidt lier at omtale alle de forskjellige konstruktioner af beholdere. Jeg skal kun nævne enkelte typiske eksempler: Gasbeholdere med overjordisk van db eholder af j e r li bliver nn mere og mere anvendt i hele Europa; de opgives overalt at vise heldige resultater. Deres væsentligste fordel er, at fundamenteringen kan gjøres meget billigere, hvorved anlægsomkostningerne for det hele arbeide reduceres. Kristiania gasverks nye beholder, med et indhold af 30 000 ni3, er af en saadan konstruktion; denne har desuden intet spærreverk til under- støttelse af taget, livad der ellers er almindeligt. Istedet er indvendigt i bassinet opstillet et træstillads, hvorpaa klokken hviler i nedsænket tilstand. Naar beholderen er fyldt med gas, behøves jo ingen støtte af taget fra neden. Man har erfaring for, at et saadant træstillads ingen skade tager. En anden form for jernbassinet har man i den saakaldte »Intzebe- holder«, konstrueret af professor Intze. Bunden af jenibassinet er ved denne konstruktion hvælvet opad saaledes, at størsteparten af arealet kan benyttes til lagerplads eller lignende, ligesom (let er muligt paa denne maade at over- bygge en anden, mindre beholder, selv om denne er i drift. Konstruktionen er derfor praktisk, men udførelsen falder kostbar og kommer derfor kun i sjeldnere tilfælde til anvendelse. En enklere form af Intzebeholderen er bleven udført i de senere aar og karakteriseres ved, at den indvendige livælvning af bassinets bund er udvidet til en c y linder med lodrette vægge. Som beholder for vandet og klokkedelene bliver saaledes kun tilbage en cylinderisk ring, hvorved den nødvendige vandmængde bliver reduceret til et minimum, hvilket igjen liar tilfølge, at fundamenteringen falder billig, idet underbygningen væsentlig bestaar af en ringmur til støtte for bassinringen. Denne konstruk- tion falder billigere at bygge end den anden Intzebeholder; der er for tiden en under udførelse i Amsterdam, som skal rumme 100 000 m3. Arbeidet udføres af Aug. Kltmne, Dortmund. Det ringformede bassin staar paa en 6 ni. høi ringmur, høiden fra terrænget til bassinets bund er 16 m. og byg- verkets samlede høide er over 57 m. over terrænget, altsaa kun ca. 7 m. lavere end spiret paa Vor Frelsers kirke i Kristiania. Ved de hidindtil nævnte systemer og dermed beslegtede sikres klokke- delenes styring- ved ruller, der bevæger sig langs føringsskinner, fæstede til det beholderen omgivende føringsstillads. De fleste konstruktioner har kun radi el rulleføring, d. v. s. der er kun én rulle der ligger an mod føringsskinnen, og denne rulle bevæger sig op og ned i et radielt plan. Ved enkelte nyere konstruktioner er der enten tangen siel foring, d. v. s. der er to ruller, der ligger an, en paa hver side afføringsskilinen, og disse ruller bevæger sig op og ned i tangensielt plan; eller føringen er kombineret, d. v. s. baade tangensiel og radiel. Det vil forstaaes, at i de to sidstnævnte tilfælde bliver vindtiykket jevnere fordelt paa føringsstænderne end i første tilfælde, hvorved den hele konstruktion bliver sikrere Da der mellem to og to føringsstændere findes et fagverk af diagonal og tværforband, kan ethvert føringsfag (2 stændere med mellemforbindelser) theoretisk ansees som en stiv konstruktion, der overfører al belastning i fagets plan direkte til de nedre festepunkter. De høie føringsstændere kan natur- ligvis i sig selv ingen radielle kræfter optage; de danner kun gurter i fag- verk, udsat for tangensielle kræfter. Det er paa denne maade, at forings- stilladset beregnes. Der optræder naturligvis en mængde ekstraspændinger i de forskjellige dele af et saadant føringsstillads. En absolut eksakt beregning lader sig praktisk talt ikke gjennemføre; dertil er det hele bygverk i for lioi grad