Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

22 statisk ubestemt. Man tager sin tilflugt til antagelser; man antager f. eks. at vindtrykket paa grund af bygverkets elasticitet optages af det hal ve antal føringsfag, hvilket specielt ved kombineret føring maa ansees tilladeligt, samt at alle disse fag er lige meget og kun i tangensial retning belastet. Enkelte firmaer har forøvrigt ved en sindrig anordning af konstruk- tionen af sit føringstillads virkeligt opnaaet at faa dette tilnærmelsesvis statisk bestemt; det vilde imidlertid fore for vidt nærmere at gaa ind lierpaa. Foruden gasbeholdere med føringsstillads har man ogsaa konstrueret saadanne uden noget stillads; foringen af klokkedelene besørges ved disse enten ved spiralstyring eller ved tougstyring. Ved spiralstyring er der paa indersiden af bassinet og klokke- delene anbragt flere sæt to og to ruller ordnede i spiralformede linjer saale- des, at de tillader tilsvarende spiralbøiede skinner, der er fæstede til klokke- delenes ydersider, at bevæge sig skruefonnig op og ned mellem rulleparrene. Hele gasklokken dreier sig altsaa rundt, idet den gaar op eller ned. Skrue- linjens vinkel med horisontalen gjores ca. 40 °. Dette system for gasbeholdere skyldes engelskmanden G add og er af ham patenteret. Der er bygget ikke saa faa beholdere efter dette princip i England; men da konstruktionen kun er nogle faa aar gammel, har man endnu ingen tilforladelig erfaring om driftssikkerheden. Jeg saa en saadan beholder i Birmingham; efter sigende havde den funktioneret tilfredsstillende. Ovenstaaende scliematiske figur viser en beholder med t o ugs ty- ring, konstrueret af engelskmanden Pease. Et tong (wire rope) er fæstet ti] bassinets overkant, gaar op og paa tri miser (c) over klokkens tag, ned paa den modsatte side, under en trindse. paa klokkens undre kant og op igjen til bassinoverkant, hvor den anden ende er fæstet. Et vindtryk fra den side, hvor touget begyndte, vil forsøge at vælte klokken over, d. v. s. forsøge at lofte vindsiden op og presse læsiden ned. Det er imidlertid klart, at touget vil hindre indtagelsen af nogen skjæv stilling, og klokken maa blive staaende vertikal. Derimod hindres ikke klokkens gang op og ned, idet touget isaafald paa den ene side a forlænges akkurat lige saa meget som det forkortes paa den anden b, og omvendt. Et system af saadanne touge er i passende afstande (8—10 ni.) an- ordnet rundt beholderen for at kunne modstaa vindtryk fra alle kanter. Bestaar beholderen af flere løft, fæstes enderne af styretougene for hver enkelt klokkedel til overkant af den neden- og udenom-værende. Ogsaa denne konstruktion er ganske ny, men udført paa flere steder i England uden saavidt vides at have givet anledning til nogen klage. Professor Intze i Tyskland har ligeledes konstrueret en styring med touge: Intzes system er i grunden det samme som det engelske, kun er tougene anderledes stillet i forhold til hinanden. Hans konstruktion er dog endnu neppe prøvet i praksis. Man maa indrømme, at konstruktionerne med spiral- og toug-styring er meget elegante, ligesom anlægsomkostningerne naturligvis bliver mindre end for beholdere med almindeligt føringsstillads. Men paa den anden side synes driftssikkerheden at kunne være noget tvilsom. I hvert tilfælde skal det blive interessant at sø, hvad resultat den praktiske erfaring i saa hen- sende vil komme til. Ledningsnettet. Man stræber overalt efter at lægge hovedledningerne rigeligt store, og de dimensioneres altid med en længere fremtids stigende gasforbrug for øie. MeromkostningeAe hermed har lidet at betyde sammenlignet med ulem- perne og udgifterne til senere anlæg af nye ledninger.