Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

23 Ved de fleste gasverker prøves alle rør for et tryk af f. eks. 10 —20 atm., før de bliver benyttet; selv ved nye rør fandt man herved ofte utætheder, der var usynlige for det blotte øie, og som ellers vilde have givet anledning til et stadigt gastab. Antal utætte rør udgjorde ofte en meget stor procent. De til prøvningen anvendte apparater er meget enkle, og i et- hvert tilfælde er saadan prøvning af rørene meget at anbefale for mest muligt at kunne reducere det ofte betydelige gastab, som ellers finder sted. Der lægges idetheletaget stor vegt paa at holde ledningsnettet iorden. Eksempel- vis i Kjøbenhavn paabegyndte man for flere aar siden en generalreparation af alle byens gasledninger, hvilken reparation paagaar fremdeles og bliver udført paa følgende maade: I hver gade, hvor der er gasledning, bores der for hver 4-5 ni. ned til ledningen, og borhullet undersøges paa tilstedeværelse af gas. Saasnart lækage nierkes, bliver ledningen ufravigeligt gravet op og utætte rør repare- ret eller udbyttet med nye; 2 å 3 arbeidslag er udelukkende beskjæftiget med disse undersøgelser, til hvilket øiemed der aarligaars afsættes et bestemt beløb paa budgettet. Ved denne hovedundersøgelse har man i Kjøbenhavn opnaaet at faa reduceret gastabet ved svind og lækage i ledningerne fra ca. 11 % i begyndelsen af nitiaarene til 6,9 % i 1901. Der gjøres 20—30 000 boringer hvert aar. Utvilsomt vilde en tilsvarende undersøgelse lios os være berettiget og meget nyttig. Vort gastab for tiden er jo uforholdsmæssigt stort. I Berlin og mange andre af udlandets byer foregaar det aarlige ved- ligehold af ledningsnettet paa lignende vis. Dreie de og borede rør benyttes i udlandet ikke andre steder end i England og er selv der aldeles ikke eneraadende, idet ogsaa alminde- lige rør med blyskjød bruges i meget stor udstrækning. Som bekjendt er der hos os indtil den sidste tid for en væsentlig del brugt dreiede og borede rør. De har absolut den fordel, at de er hurtigere at lægge; men det kan være tvilsomt, hvorvidt sk jøderne holder sig saa tætte som blyskjøder, spe- cielt i tilfælde af sætning eller anden bevægelse i terrænget, hvilket som bekjendt ofte indtræder hos os. Er man først kommet til det resultat, at rør med blyskjød er ligesaa praktiske som de dreiede og borede, synes det at være lidet som taler for, at man idetheletaget bør holde paa de engelske ror til gasledninger, idet de engelske rør er ca. 20 % tyngere i vegt end de tyske og franske normaler, hvis godstykkelser maa ansees fuldt tilstrækkelige. IJen engelske kilopris for gasrør pleier desuden at være høiere end den tyske og franske, hvorved de engelske rør altsaa yderligere fordyres. Som regel for a n boring af ældre ledninger for forbindelse med nye gjaldt i Kjøbenhavn den regel, at isaafald maatte den ældre mindst have 4 gange saa stor diameter som (len nye; i modsat fald maatte forbindelsen udføres ved anbringelse af et T stykke for ikke at svække den ældre led- ning for meget. Hos os er gjerne grænsen 3 gange diameteren. Spisningsrørene blev paa de fleste steder lagt af støbejern; saaledes var dette tilfældet f. eks. i Kjøbenhavn, hvor der desuden aldrig blev lagt mindre spisningsrør end 2". A f s t æ n g n i ii g s k r a n paa spisningsrøret udenfor huset er meget almindeligt saavel i England, Holland, Tyskland som Danmark. Der anven- des enten en kran af metal, eller jern og metal, da jern og jern let vil ruste fast, —. eller en syfon, der stænger for gasen, naar den fyldes med vand. Dette sidste synes at være den sikreste og billigste foranstaltning. Paa gasverkerne selv var af letheds- og billighedshensyn alle ind- vendige ledninger som oftest af s ni e deje r n ; specielt var dette tilfældet i Tyskland. Paa to af de nyeste gasverker i Berlin var samtlige ledninger, alt- saa damp-, vand-, tjære-, ammoniak- og gasledninger (undtagen de store pro-