Beretning Om En Af Ingeniør 0. Møglestne I 1903 Med Kommunalt Stipendium Foretagen Reise Til England, Holland, Tyskland Og Danmark

24 duktionsledninger) anbragte ved siden af hinanden i en muret, overdækket grav, der strakte sig over den hele tomt med afstikkere bort til de forskjel- lige bygninger. Ledningerne var altsaa overalt let tilgjængeligo og, for at man altid kunde vide hvilken var hvilken af de forskjellige ledninger, var hver enkelt af disse malet ined en for dens indhold bestemt farve. Alle vandledninger blaa, alle tjæreledninger sorte osv. Det tilfoies, at’ paa de allerfleste gasverker er der et, sammenhæn- gende ledningsnet, hvorfra al den gas, der bruges paa verket selv, bliver udtaget. Dette er gjort, for at man ved en speciel maaler letvindt kan maale v 6 r k c t s e g 6 t g a s f o r b r u g. [ denne forbindelse kan ogsaa nævnes, at ved Here nyere gasverker var samtlige indledsventiler malet f. eks. sorte, alle udiedsventiler livide og alle byenassventiler røde; nogen feiltagelse var derfor ikke mulig. Ligeledes brugte man næsten overalt ventiler, hvor spindelen bevægede sig op og ned med ventilskiven sjialedcs, <it. nifin til enhver tid af spindolons stilling' kundo se ventilens stilling. Saadanne og flere andre ting, der egentlig er bagateller, ei til megen lettelse og betryggelse for driften. . Gastrykket i ledningsnettet søgte man i almindelighed at holde nede i 30 50 mm. For at kunne kontrollere samme og dermed samtidigt ledningernes effektivitet, havde man paa de fleste steder selvregi- strerende trykmaalere opstillet paa forsk jell ige steder i byen., Ved ct al Berlins engelske gasverker huvdc num cr. 50 <iutoni<itisk(* tiyk- maalere fordelt i gasdistriktet. Trykkets størrelse indiceredes ved f. eks. en rod linje paa, et stykke papir; hver morgen blev dette, papir ombyttet med et nyt, medens de brugte papirer blev opbevarede til næste aar for da igjen i kronologisk orden at blive anbragt paa de respektive apparater, der dette aar aftegnede trykket med en anden farve. Paa denne maade kunde man faa et p?ial ideligt overblik over de stedfundne tryk forandringer i lednings- nettet for flere aar efter hinanden. Lidt om gasens anvendelse til belysning. Gadebelysningen besørges næsten overalt ved gas; kun de flottere anlagte hovedgader i de større byer er elektrisk belyst. I England er radernes gasbelysning* gjennemgaaende fremdeles mindre god. Auerbræn- dere ser mai? ikke'meget af; de gamle snitbrændere eksisterer endnu i en forbausende mængde De fleste engelske gasgi ødebrændere er ikke forsynede med glas, hvorfor glødenettene som oftest ogsaa er defect. London vai blandt de engelske byer, hvor gasgadebelysningen stod hoiest L andre byer, r eks Manchester, kunde enkelte større trafikgader være helt ud blændende belyst, medens samtidigt de tilstødende tvergader kunde se næsten mørke ud med sine enkelte, spredte snitbrændere. . . 1 Holland, Tyskland og Danmark derimod var gasgadebelysn ingen inciret M'od og gadelygterne vol vedligeholdt; i san henseende ei vi < 00 ogsaa i Kristiania fuldt paa høide med. udlandets byer, saavel hva( s< y belysningen, som hvad lygternes vedligehold angaar, — forsaavidt der da overhovedet findes gasbelysning i gaderne. Men paa den anden side er (ler lios os mange gader, hvor der ingen gasledninger findes; i (æn letning staai vi adskilligt tilbage. , , , . . Der er i den sidste tid i Tyskland gjort forsøg med automatisk t æ n (I i n g og slukning af gadelygterne, specielt ved trykregnlering fra gas- verket af. Noget praktisk brugbart resultat er man dog endnu ikke naaet til Det, der i saa henseende tiltalte mig mest, var et forslag at det kj endte ffasfirma Fr. Siemens i Dresden, hvilket gik ud paa følgende: Ved siden af gasledningen var anbragt en 3A" ledning’ for trykluft; lia denne giv dei