Haandbog I Varekundskab; The
Hefte II Te, Tedyrkning Og Tehandel
Forfatter: J. J. B. Deuss
År: 1926
Forlag: J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 146
UDK: 663.91 Roep
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Vækst i den indfødte Mands Tekultur, bör man dog heller ikke lukke öjnene for de Mangler, der klæber sig ved den. Först er der det, at man ikke her agter nok paa Frøets Herkomst, saa at alle mulige Typer kan ses i den samme Have, og hvis den Indfødte ikke faar Frø fra Regeringen eller fra en europæisk Plantage, da køber han for en billig Penge hos en tilfældig Landsmand, der i sin Have har nogle Frøtræer af en ofte meget tvivlsom Proveniens. Det skal vel hjælpe noget, at Regeringen paa dette Punkt begynder at holde Kontrol med de Indfødtes Haver, og en Forbedring er allerede at spore, idet der hist og her findes helt forsvarligt anlagte og underholdte Haver (Fig. 33).
Desuden er det en almindelig Skik, at den Indfødte, særlig den mindre velhavende, mellem sine Tebuske planter andre og hurtigere producerende Ting, saasom Kartofler, Tobak og Kassave. I Udkanten sætter han da ofte Bananer, og det sker, at man ogsaa ser nogle Rækker af disse tværs gennem Haven. Dette gör han selvfølgelig for at kunne eksistere, saa længe Teen ikke giver Udbytte; men det er til Skade for denne sidste Kultur. Efter det andet eller tredje Aar bliver den nævnte Mellemplantning formindsket eller helt fjernet.
Dog tager man Sagen, som den er, saa ses det klart, at Te-kulturen har forøget den indfødte Mands Indkomst; men han kan ikke undvære Ledelse og forstandig Vejledning. I Almindelighed sælger den Indfødte Bladet til nærliggende Plantager; hvorvidt det kan medføre en Nedgang i den europæiske Tekulturs Kvalitet, er ikke let at afgøre. Desuden eksisterer der ogsaa Fabriker, som udelukkende opkøber og forarbejder Blad fra Befolkningskulturerne. Sluttelig fabrikerer den Indfødte selv grön Te, som han ruller med Haanden og törrer den paa en Ovn.
58