Haandbog I Varekundskab; The
Hefte II Te, Tedyrkning Og Tehandel

136 lering ved lavt Tryk med Vand, altsaa i et luftfortyndet Rum, i langt ringere Grad gaar over i Følge med Vandet, end Tilfældet er ved Destillation under normalt Tryk. Det kan derfor forventes, at hvis man törrer den fermenterede Te i Vacuum (luftfortyndet Rum), vil man faa et mindre Tab af Duft, end man gör det ved den nu anvendte Metode. Coffeinet. Dette er det Stof, som repræsenterer Teens oplivende Egenskab; det forefindes allerede i det plukkede Blad og spiller ingen Rolle under Fermenteringen. Jo yngre Bladet er, des mere Coffein indeholder det ogsaa; endvidere findes der mere af dette Stof i Assam- end i Kinate. Man har undertiden ment, at Teens bitre Smag maatte tilskrives Coffeinet; men det er ikke rigtigt; thi dette Stof har saa godt som ingen Smag, og ydermere er dets Tilstedeværelse i Teen begrænset til en ganske ringe Mængde. I Assamteens Pekkosorter vil man finde indtil 4% %, og i de grovere Sorter (Pekko souchong etc.) findes der ikke mere end 3—3% % Coffein. Den kinesiske Te har ikke mere end 2—3 % Coffein. Den bitre Smag, som Teen undertiden kan have, skriver sig altsaa ikke fra Coffeinet, men fra Garvestoffets Spaltningsprodukter. Endvidere forekommer der i Teen en stor Mængde Stoffer, som kun spiller en ubetydelig Rolle saavel ved Tilberedningen som ved Nydelsen af Teen. Först af disse nævner vi de æggehvideagtige Stoffer, der med Graadighed optager Garvesyre i sig; jo yngre Bladet er, des flere æggehvid eagtige Stoffer findes der i det. Cellulosen er et Stof, som er kemisk uvirksomt; følgelig spiller det heller ingen Rolle under Fermenteringen. Endvidere finder vi i Tebladet en hel Del organiske Syrer, saa-som Oxalsyre, Citronsyre, Pectinsyre o. a.; disse er mest bundne til Kali og Kalk som Salte; af andre Plantealkaloider findes der udover Coffeinet nogle sjældnere som Theopbilin, Tbeobromin, der er kendt fra Kakaoen, Adenin o. a. Uorganiske Bestanddele. Hvis man forsigtigt brænder Tebladet eller den færdige Te, faar man til Rest en hvid, gul eller gulgraa Aske, hvis Vægt beløber sig til ca. 5—6 % af Bladets Torstof. Asken bestaar igen af følgende Bestanddele: 62