Haandbog I Autogen Svejsning

125 vandret, altsaa saaledes at det smeltede Materiale størkner med vandret Overflade under Indflydelse af Tyngden. Det indtræffer undertiden ved Reparationsarbejder, at dette ikke ret vel kan lade sig gøre, og maa man i saa Tilfælde finde sig i de Spændinger, som fremkaldes i det størknende Materiale og ved paafølgende Udglødning søge at reducere disse til det mindst mulige. Medens Udførelsen af skraat stillede, lod- rette, ja selv vandrette Svejsesømme med nedad vendende Overflade ikke byde særlige Vanskeligheder, men kun for- dre endel Øvelse ved Arbejde i Smedejærn og Staal, er Forholdet et ganske andet ved Støbejærn. Saafremt en Støbe- jærns Maskindel, et Fundament f. Eks., har en Revne, der helt eller delvis forløber lodret, maa man ved Svejsningen benytte sig af et Kunstgreb forat forhindre, at det smeltede Støbejærn, som jo er meget tyndtflydende, løber bort. Man foretager da Svejsningen paa den Maade, at man dækker ca. 1" af det udmejslede Brud med et Stykke Retortkul, og Sam- mensmeltningen og Udglødningen af Revnen foretages da indenfor dette Dække af Retortkul, som jo, idet Svejsningen paabegyndes nedefra, forhindrer, at Støbejærnet flyder bort. I mange andre Tilfælde f. Eks/ved Paasmeltning af Kna- ster, Tænder i Tandhjul etc. kan man ligeledes med Fordel benytte Retortkul. Dette gaar i Handelen i Stænger af rundt og rektangulært Tværsnit og kan let gives en saadan Form, at det ved passende Anbringelse paa Arbejdsstykket afgrænser det paasmeltede Materiale som ønsket.