Haandbog I Autogen Svejsning

Autogen Skæring. Mindst ligesaastor Udbredelse som den autogene Svejs- ning har Skæringen fundet; Benævnelsen autogen Skæring er dog misvisende og burde hedde „Skæring (eller Bortbræn- ding) ved Ilt“, idet Fremgangsmaaden beror paa den Egen- skab ved Jærnet, at det forbrænder i Ilt, og at den derved ud- viklede Varmemængde er tilstrækkelig stor til at opvarme Nabodelene til den Varmegrad, ved hvilken Jærnets Forbræn- ding indledes; endvidere benytter man sig af det Forhold, at det dannede Jærnilte smelter ved lavere Varmegrad end Ma- terialet, der skæres, og kun Materialer med denne Egenskab kunne derfor gennemskæres ved Ilt. Varmegraden ved hvil- ken Jærnilte smelter er ca. 1350°, og da Smedejærn og Staal først smelte ved højere Varmegrad, kunne disse Materialer skæres ved Ilt, hvorimod graat Støbejærn, der allerede smel- ter ved 1200°, ikke kan skæres. For at indlede Skæringen maa en lille Del af Materialet i Snitlinien opvarmes udefra ,og dette kan ske ved en Stik- flamme, der ligner Svejseflammen, og som fødes med Ace- tylen, Brint, Benzol, Lysgas eller andet luftformigt Brænd- sel i Forbindelse med Ilt. Arten af Varmekilde er uden større Betydning for Skæringen, idet denne foregaar saa hurtigt, at en Cementering, som kunde ventes ved anden Varmekilde end Acetylen, ikke naaer at gøre sig gældende.