Haandbog I Autogen Svejsning

158 begyndt Snitfuge. C er Skærebrænderens Mundstykke med den ringformede Forvarmeflamme D og den centralt belig- gende Iltkanal E for Skærestrømmen F. Det, der foregaar ved Skæringen, er altsaa, at Kanten ( 1 ) af Forvarmeflammen (D) bringes i Glød paa det Sted, hvor Skæringen skal indledes; derefter aabnes for Skærestrøm- men (F), og hvor denne træffer det glødende Jærn eller Staal, forbrænder dette, og Forbrændingsprodukter (Jærnilte) dri- ves af Iltstrømmen i smeltet Tilstand nedefter, og ved den ved Jærnets Forbrænding frigjorte Varmemængde opvarmes de nedenfor liggende Dele saa stærkt, at de, naar Iltstrøm- men træffer dem, forbrænde, og Skæringen foregaar paa denne Maade gennem Materialets fulde Tykkelse. Den Omstændighed, at det er Jærnets Forbrændingsvarme, der gennem selve Materialet ledes til Nabodelene og saa- ledes betinger Snittet, forhindrer, at et Snit kan foretages gennem utæt Materiale (indvalsede Slaggepartikler o. 1.) og den samme Omstændighed muliggør, at man kan udbrænde Nagler uden at beskadige Naglehullet, eller at man kan be- skære den ene af to sammennittede Plader. De to sidste Opgaver stilles hyppigt ved Kedelreparationer ; f. Eks. kan det være nødvendigt at bortskære den ene Del af en Pladesamling forat kunne udbedre den Anden. Forat Skæringen skal kunne foregaa er det nødvendigt, at den benyttede Ilt er ren og fri for enhver Iblanding; selv en ringe Mængde Kvælstof nedsætter Arbejdshastigheden betydeligt. Disse Forhold ere undersøgte af Alex. E. Tucker, der i et Foredrag, afholdt i „Society of Chemical Industry“, Bir- mingham, har gjort Rede for en Række Skæreforsøg, han har afholdt med Ilt af forskellige Renhedsgrader.