Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Acetylenens Forbrænding, idet der dannes Kulilte og Brint,
som bægge paa Bekostning af Luftens Ilt forbrænde fuldstæn-
dig i den ydre Flamme til'henholdsvis Kulsyre og Vand.
Acetylen og dens Fremstilling.
Acetylen er en farveløs, brændbar Gasart med en ejen-
dommelig Lugt. Den bestaar af Kulstof og Brint og hører i
kemisk Henseende til den Gruppe af Forbindelser, der kaldes
„de tunge Kulbrinter“. Regnet efter Rumfang indeholder Ace-
tylen 2 Dele Kulstof (C) og 2 Dele Brint (H), og den kemi-
ske Formel er derfor C2H2. I fysisk Henseende ligner Ace-
tylenen de andre Gasarter: den følger Mariottes Lov og ved
22 Atmosfærers Tryk (og 0° Varme) fortættes den til Vædske.
Kritiske Varmegrad og Tryk er henholdsvis 37u og 68 Atm.
Vægtfylden i Forhold til atmosfærisk Luft er 0,91, og 1 Liter
Acetylen vejer 1,17 gr.
Acetylenen har været kendt i omtrent 80 Aar, men først
da en amerikansk Kemiker ved et Tilfælde opdagede, at det
ligeledes i mange Aar kendte Calcium Karbid med Vand dan-
ner Acetylen, blev denne almindelig bekendt og anvendt. Den
Egenskab, der skaffede Acetylenen Indpas mange Steder, var
det kraftige Lys, den udvikler, naar den antændes i en dertil
indrettet Brænder; paa Grund af sit store Kulstofindhold
brænder Acetylen med stærkt sodende Flamme, hvis den be-
nyttes i en almindelig Gasbrænder, hvorimod det samme Kul-
stofindhold, naar Forbrænding sker under passende Tilførsel
af Luft, bevirker et meget kraftigt hvidt Lys.