Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Da imidlertid Acetylenudviklere med højt Tryk ikke be-
nyttes meget her i Landet, skal der ikke gaaes nærmere ind
paa disse Forhold.
Den kemiske Rensning af Acetylen.
Da Handelskarbid ikke er kemisk rent, indeholder den
heraf dannede Gas forskellige Urenheder, af hvilke de vig-
tigste ere :
Svovlbrinte, Fosforbrinte og Ammoniak.
Af disse er Svovlbrinten den skadeligste for Svejsningen,
idet Svovlet optages af det flydende Jærn eller Staal og gør
dette varmskørt. Acetylenen, hvis normale Indhold af Svovl-
brinte ved Fremstilling af god Karbid dog ikke overstiger
0,02 %, bør derfor renses for Svovlbrinte; koldt Vand kan
optage 5 Gange sit Rumfang Svovlbrinte, og den til ethvert
Svejsested hørende (og af Fabrikdirektoratet fordrede) Sik-
kerhedsvandlaas virker derfor som en lille Renser for Svovl-
brinten, og det saameget mere som endel af Svovlbrinten sam-
men med Ammoniakken allerede er optaget af Udviklings-
vandet. Ved større Anlæg bør man dog anbringe en særlig
Renser mellem Gasklokken og Vandlaasen.
Renseren, der er vist i Fig. 4, bestaar af en cylindrisk
Beholder, hvis Laag fastspændes ved Hjælp af Terts og Vinge-
skrue. Tilgangen findes foroven og Afgangen forneden. Umid-
delbart over Afgangsrøret er anbragt en gennemhullet Plade,
og hele Rummet fra denne Si og til Toppen fyldes med Rense-
masse i saa store Klumper som muligt.