ForsideBøgerHaandbog I Autogen Svejsning

Haandbog I Autogen Svejsning

Svejsning

Forfatter: K. Kirchhoff

År: 1912

Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag

Sted: København

Sider: 168

UDK: 621.791

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 182 Forrige Næste
28 Da imidlertid Acetylenudviklere med højt Tryk ikke be- nyttes meget her i Landet, skal der ikke gaaes nærmere ind paa disse Forhold. Den kemiske Rensning af Acetylen. Da Handelskarbid ikke er kemisk rent, indeholder den heraf dannede Gas forskellige Urenheder, af hvilke de vig- tigste ere : Svovlbrinte, Fosforbrinte og Ammoniak. Af disse er Svovlbrinten den skadeligste for Svejsningen, idet Svovlet optages af det flydende Jærn eller Staal og gør dette varmskørt. Acetylenen, hvis normale Indhold af Svovl- brinte ved Fremstilling af god Karbid dog ikke overstiger 0,02 %, bør derfor renses for Svovlbrinte; koldt Vand kan optage 5 Gange sit Rumfang Svovlbrinte, og den til ethvert Svejsested hørende (og af Fabrikdirektoratet fordrede) Sik- kerhedsvandlaas virker derfor som en lille Renser for Svovl- brinten, og det saameget mere som endel af Svovlbrinten sam- men med Ammoniakken allerede er optaget af Udviklings- vandet. Ved større Anlæg bør man dog anbringe en særlig Renser mellem Gasklokken og Vandlaasen. Renseren, der er vist i Fig. 4, bestaar af en cylindrisk Beholder, hvis Laag fastspændes ved Hjælp af Terts og Vinge- skrue. Tilgangen findes foroven og Afgangen forneden. Umid- delbart over Afgangsrøret er anbragt en gennemhullet Plade, og hele Rummet fra denne Si og til Toppen fyldes med Rense- masse i saa store Klumper som muligt.