Haandbog I Autogen Svejsning
Forfatter: K. Kirchhoff
År: 1912
Forlag: I Kommission Hos Peter Hansens Forlag
Sted: København
Sider: 168
UDK: 621.791
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
71
Ved autogen Svejsning af hærdeligt Staal (over 0,50 %
Kulstofindhold) skælner man imellem bløde og haarde Svejs-
ninger. Gælder det om at fremstille en blød, smidig Svejs-
ning, benyttes som Tilsatsmateriale et kulstoffattigt Materiale,
der indeholder Silicium, medens et manganholdigt Tilsats-
materiale med større Kulstofindhold giver en haard Svejsning.
Hovedreglen er imidlertid, at Arbejdsstykket og Tilsatsmate-
rialet i Sammensætning skal være saa ensartede som de for-
haandenværende Forhold tillader.
Som Tilsatsmateriale ved Svejsning af Staalstøbegods an-
vendes med godt Resultat svensk Siemens Martin Staal med
Fig. 19.
Kulindhold 0,30 %, og med samme Materiale kan Blødstøbe-
gods (Tempergods) svejses.
Ved Svejsning af Staal bør man erindre, at Smeltepunktet
for Staal aftager med voksende Kulstofindhold, og jo større %
Indholdet af Kulstof er, desto lettere forbrændes Staalet derfor.
Svejsning af Støbestaal og idetheletaget Staal med over 1 %
Kulstof mislykkes hyppigt, fordi Staalet bliver forbrændt ; An-
vendelse af Svejsepulver beskytter i nogen Grad Materialet,
men Svejsninger af Staal med stort Kulstofindhold ere ikke
altid paalidelige og bør undgaaes.
Følgende Fremgangsmaade til Svejsning af Staal med stort
Kulstofindhold angives at blive benyttet i Nordamerika og har
ved de foretagne Forsøg givet gode Resultater:
De sammenstødende Ender afskærpes meget stærkt (Fig.