Haandbog I Autogen Svejsning

88 svejsning af kantstillede Fladjærn, og Fig. (32) viser en Be- holder med paasvejset ydre Fladjærnsspiral for Afstivning. Samme Konstruktion anvendes for Afstivning af Rør, og ved denne Fremgangsmaade er det muligt at bygge overordentlig lette Beholdere og Rørledninger. Den i Fig. (33) og Fig. (34) antydede indre Afstivning er foreslaaet af Ingeniør Friedmann og kan anvendes til saa- vel Vandbeholdere, Gasklokker o. s. v. som til Pontoner, Baade o. I. Afstivningen bestaar af saavel Længde- som Tvær-,,Dra- gere“ af Fladjærn, der sammenskæres og svejses i Kryds- ningerne. Klædningspladerne ere anbragte som Indskud mel- lem Afstivningerne og fastsvejsede til disse. Fig. (35) viser et Spant til en Baad efter dette System. I Kedelfabrikationen er den autogene Svejsning endnu ikke almindelig, men den Tid er sikkert ikke fjærn, hvor nit- tede Kedler erstattes af autogensvejsede. I Tyskland findes fortiden to saadanne Kedler i Drift paa tredje Aar, og paa Grundlag af de Erfaringer, som en dertil oprettet „Über- wachungsverein“ indsamler, dannes en Teknik for denne Fa- brikation. For den rent umiddelbare Betragtning er en svejset For- bindelse langt at foretrække for en Nittet, i Særdeleshed paa de Dele af Inderskallen, gennem hvilke Varmen overføres fra Ildstedet og afgives til Kedelvandet. I Fig. (36) er antydet den øverste Del af Samlingen af Ildkanal og Forbrændingskammer i en cylindrisk Røgrørs- kedel. Dette Parti hører til den virksomste Del af Hede- fladen, d. v. s. under Drift passerer en stor Varmemængde gennem de to sammennittede Pladelag, og da Varmegradsfor- skellen, som jo betinger denne Värmeledning fra Forbræn-