Vandforsyning
i smaa Kommuner i Udlandet og herhjemme

3 det Vand, der først maa forbedres, saa er Grunden hertil næsten altid den, at det gode Vand ikke findes i til- strækkelig Mængde (60—100 Potter pr. Individ pr. Dag) til et Vandværksanlæg, der jo ogsaa skal tilfredsstille For- dringen om rigeligt Vand, men opgiver man denne For- dring, saa bortfalder ogsaa Kravet paa Vandrensningsanlæg. De samme Grunde betinge ogsaa, at Vandværkets Ledninger tidt blive meget lange, idet man ikke i Byens Nærhed har Kilder, der giver tilstrækkelige Masser af Vand, saaledes at dette maa hentes langvejs fra. Endelig er det en Selvfølge, at naar Vandværkernes Krav om rigeligt Vand opgives, kan man tillige stryge de mægtige Reservebassiner, som sluge store Summer, og man kan væsentlig formindske Led- ningernes Dimensioner. Med Opgivelsen af den tredie For- dring (Tryk) falder Anlæget af Pumpestation bort, og, hvad der siger endnu mere, den daglige Udgift til Kul og Be- tjening spares; tilmed kunne Lodningerne, der nu ikke ere udsatte for saa stærke Paavirkninger, fremstilles af et bil- ligere Materiale, og man sparer de Ror, der fører Vandet op i Etagerne. Efter dette vil vistnok Enhver indrømme mig, at øko- nomisk seet bliver det en hel anden Opgave at forsyne en By med nogle Vandledninger, der skulle erstatte daarlige Brønde, end at anlægge et Vandværk. Omkostningsreduk- tionen er saa betydelig, at jeg nok antager, at man, hvad Vandledninger angaar, tør tale om en obligatorisk Pligt. Muligvis ville Nogle indvende her: «er det ikke tem- melig letsindigt at tilraade Kjøbstæderne at opgive Vand- værkerne; Kjøbstæderne ere i Forvejen saa bange for en hver sanitær Opgave, der kræver større Udgifter, saa et Menneske, der er saa heldig at have Adgang til et anseet hygiejnisk Tidsskrift burde vogte sig for at give dem Argumenter til at slippe for saadanne Opgaver». Jeg tilraader imidlertid ingenlunde Kjøbstæderne at foretrække Vandledninger for Vandværker; jeg tror at turde profetere, at de Kjobstæder, der nu vælge de første, med Tiden ville blive nødte til at omforme Ledningerne til Vandværker med et betydeligt Pengetab; det skulde da være de aller aller mindste, der gjorde en Undtagelse; jeg har kun i det foregaaende talt om, hvad man med Billighed kunde fremtvinge ved Lovbud. Derimod er der andre Kommuner, som i højeste Grad burde fæste deres Opmærksomhed paa Vandledningerne, det ere de af vore Landsbyer, der ikke ere saa store, at de 1*