Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forgasseren Zenit. Denne forgasser ligger den forrige meget nær i konstruktion, dog med den forskjel at den her viste forgasser istedenfor 2 adskilte spredere har den ene staaende inde i den anden, og har yderligere en særskilt sprederkanal for tomgang (se U i fig. 78). Videre er forskjellen den at strupeventilen (P) er et flatt spjeld, hvorfor disse strupeventiler kaldes spjelelventiler, de stænger paa den maate som her vist og aapner mere eller mindre eftersom de stilles paralelt (likelopende) med strupekammeret, og gir fuld aapning naar de stilles ret op og ned, saadan som linjen D viser. Strupeventilen (fig. 77 a, 12) har en anden konstruktion. Denne konstruktion kaldes kik. Strupe- ventilen i en forgasser er altid enten spjeldventil eller kikventil. Tver- snit av en saadan kik er vist i fig. 79 c. Zenitforgasseren (fig. 78) virker omtrent paa samme maate som Berliet (fig. 77), nemlig saa- ledes: Som strupeventilen (P) her staar, vil man se at den samtidig med at den har lukket for hele strupekammeret, ogsaa lukker for straalekanalen U. Aapnes strupeventilen aldrig saa litet, vil motoren suge luften tæt forbi tomgangskanalen U og derved trække en fin bensinstraale med sig. Aapner man ventilen mere, f. eks. til 1/3 aapning, vil indsugningen av luft bli saa sterk at den begynder at trække med sig bensin igjennem ytre spreder (H), som faar sit bensintilløp fra mellemkammeret (O) gjennem kanalen F. Aapnes nu spjeldet mere og mere indtil fuld aapning, vil luften suge meget sterkt igjennem sprederkammeret (A), og vil derfor ikke nøie sig med hvad den kan faa gjennem ytre sprederkanal (F), men suge saa sterkt at bensinen ogsaa rives med stor hastighet opigjennem undre spreder, hvis aap- ning er S. Naar sugningen biir for sterk gjennem sprederne, vil bensinstanden synke i mellemkammeret (O) og tilslut tillate luft at strømme ind gjen- nem luftsilen (K), nedigjennem mellemkammeret og kanalen (F) og opigjennem ytre spreder. Den luft som derved farer opigjennem ytre spreder og ut igjen- nem nogen huller i dennes øvre ende, vil derved hjælpe til at for- støve den gjennem indre spreder strømmende bensin, saa at gassen ikke biir for tyk og, som under fig. 77 nævnt, kvæle motoren. Hvis man derpaa igjen lukker (struper av) strupeventilen endel, vil bensin- standen i mellemkammeret atter stige og stænge for lufttilførselen gjennem ytre spreder. Motoren vil saaledes med denne forgasser opretholde sin energi omtrent paa samme maate som ved fig. 77. Forgasseren Claudel. Fig. 79 a viser tversnit av en Claudel-forgasser. Denne forgasser ligner den foregaaende i princip derved at den har en saakaldt dobbelt spreder og en speciel bensinkanal for tom-