Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

147 ikke er magnet, og selv om der er magnet, anvendes akkumulatoren ofte som hjælpetænding til startning av maskinen, lysanlæg (elektrisk belysning), elektrisk selvstarter o. s. v. Akkumulator elementet bestaar av flere blyplater (fig. 100, 2) som er placert inde i en beholder (10) enten av glas, haard gummi, perga- ment eller lignende. Disse blyplater er ofte støpt som et cellevæv av bly, forat syren bedre skal virke paa dem, og hænges op i nogen dertil paastøpte orer i platernes overkant ved hjælp av tykke glasplater, ebonit eller lignende, saadan som figuren viser. Nutildags bæres de ogsaa for en stor del av bæreblokker (se 1 i figuren). Disse bæreblokker eller ribber er, som figuren viser, oftest støpt i ett stykke med beholderen. Blyplaterne ophænges i en viss avstand fra hverandre, og fæstes saa- ledes at de ikke paa noget punkt kan berøre hverandre. Der anbringes altid en positiv plate mellem to negative. En akkumulator vil saa- ledes altid ha én negativ plate mere end positive. Alle positive plater, d. v. s. alle mellemplaterne, forbindes med hverandre (kobles paralelt), og alle negative plater (ytterplaterne) med hverandre, saa man faar saa at si en stor positiv pol og en negativ. I beholderen an- vender man som elektrolyt (elektrisk væske) fortyndet svovelsyre. Naar akkumulatoren oplades, utvider baade platerne og det øvrige sig, hvorfor alt maa være indrettet saa det har plads til utvidning. Man har derfor ogsaa indrettet det saakaldte ekspansionskammer (5 i figuren). Da en akkumulator ved hyppig bruk avsætter forskjellige stoffer (grakse), har man laget bæreblokkene saa høie at der dannes de saakaldte graksekummer mellem dem, hvori avfaldet kan bli liggende uten at berøre blyplaterne; hvis avfaldet stiger saa høit at det danner forbindelse med platerne nedentil, vil akkumulatoren bli ubrukelig. Man maa derfor ogsaa av og til ta akkumulatoren op og helst med en børste og varmt sodavand børste platerne godt rene, hvorpaa de skylles rigtig godt med rent vand, saa at intet av sodaen biir igjen paa platerne. Idet man gjør syrebeholderen (supporten) ren, bør man altid se efter at intet avfald findes igjen paa bæreblokkenes top. Et akkumulatorelements spænding er i almindelighet kun 2 volt. Man maa derfor koble til flere saadanne elementer til man opnaar (len forønskede spænding. Den serie av akkumulatorelementer som kobles sammen, placeres gjerne i en kasse, og det hele kaldes da et (ikkumulatorbatteri. Disse akkumulatorbatterier kan ha høist for- skjellig størrelse alt efter deres tilsigtede bruk, og de kan ogsaa lages meget primitive; men for automobiler maa de være omtrent som i •ig. 100 vist. Hvor de anvendes til selvstarter og lysanlæg, dreier spændingen sig mellem 8—12 volt, og batteriets kapacitet avhænger av hvormange blyplater der findes i det. Vi skal dog ikke gaa nær- mere ind paa dette, da det i det væsentlige er fabrikanternes sak. Der er specielt én forsigtighetsregel man maa iagtta overfor akku- mulatoren fremfor noget andet element, nemlig at den ikke et eneste 10*