Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

165 Fig. 116. A og B Lyskastere (projektører). C og D Ordinære sidelygter. E Baklygt. G Jordledninger (godsledninger). H Dynamo. J Akkumulator. K Lavspændte ledninger til bryteren. L Relæ (automatisk strømbryter) klarere vist i tig. 119 (K) og 117. M Rulle (Induktor). N Lysledninger. med induktorens primærvikling og fører strømmen gjennem denne til relæets spole. Se punkt K. Fra punktet K føres strømmen videre til lysanlæggets kuplingsbret (fordelingsskive). Dynamoens elektromagnet staar ved linjen S likeledes i forbin- delse med lysanlægget, saaledes at naar dynamoen avgir strøm, vil den først levere den nødvendige strøm til lysanlægget og tændingen. Naar dynamoen arbeider hurtig, vil spændingen i dynamoen bli høiere end spændingen i akkumulatoren. Den tiloversblevne strøm som ikke behøves til tænding og belysning, gaar da over paa relæets spole i punkt K. Naar strømmen kredser rundt jernkjernen i relæets spole, vil kjernen som for nævnt bli magnetisk og trække til sig fjæren, som ellers ved hjælp av den lille kontrafjær holdes ute av forbindelse. Se fig. 117 a. Fjæren staar i forbindelse med akkumula- torens positive pol. Se øvre punkt i fig. 116, L. Naar fjæren er kom- met i god kontakt, vil strømmen passere igjennem spolens kon- taktstykke, over paa fjæren og ind i akkumulatoren. Der vil da med andre ord bli forbindelse mellem punkt K og øvre punkt i fig. 116, L. Dynamoen vil paa den maate fortsætte at indlade strømmen i akku- mulatoren over relæet, indtil strømstyrken i akkumulatoren er om- trent lik strømstyrken i dynamoen. Naar strømstyrken i dynamoen og akkumulatoren er omtrent lik, vil strømmen ophore, og relæets jernkjerne vil da miste sin magne- tisme og atter slippe sit magnetiske tak paa kontaktfjæren. Der vil