Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
166 da ingen forbindelse være mellem dynamo og akku- mulator. Dette er som før nævnt gjort forat den i akkumulatoren indladede strøm ikke skal kunne strømme tilbake (utlades) i utide. Relæet (den auto- matiske strømbryter) pla- Fig. 117 b. Relæets dæksel. Fig. 117 a. Almindelig relæ {automatisk strømbryter'). Ceres SOH1 regel OVenpaa selve dynamoen og ind- kapsles med et solid jern- dæksel, saadan som i fig. 118 vist. Forat man stadig skal kunne se hvor stor strøm- styrken er, anbringes som regel et amperemeter paa den ene kabel. Indlad- ningsstrømmen passerer da stadig gjennem dette. Se G og E i figuren. Et almindelig ampéremeters utseende kjendes av de fleste, saa det ansees unødig at fremstille det her, og dets indre funktion vilde det bli for vidtløftig at forklare, og det behøves heller ikke, da en almin- delig automobilist neppe efter en beskrivelse vil kunne reparere dette apparat, om det kommer i uorden. Det skal her kun sies at hvis ampéremeteret kommer i uorden, kan man bare lede strømmen utenom. Og det gjøres ved at ta et stykke ledningskabel og for- binde de to punkter paa linjen E, saadan som paa figuren vist, saa der biir god forbindelse. Dynamoens hoveddele er ankeret, elektromagneten, kommutatoren og børsterne (strømsamlerne). En dynamos funktion ligner meget magnetens, dog med den forskjel at dynamoen ingen permanente magneter har, men isteden derfor har den de saakaldte elektromag- neter. Disse elektromagneter er viklinger om en jernkjerne, saa de igrunden godt kan kaldes spoler. Ankeret har en masse viklinger som gaar i forskj ellige retninger, og hvis bugter er forbundet til de før nævnte lameller (kontaktstykker). Naar dynamoen kommer op i en viss omdreiningshastighet, vil an- kerets utallige viklinger kredse forbi elektromagneterne med stor ha- stighet og derved gjøre disse magnetiske. Naar elektromagneternes kjerne biir magnetisk, vil magnetismen ophjælpe strømmen i viklinger- ne og naar denne biir sterkere, vil den igjen øke magnetismen i elektro- magneterne. Paa denne maate vil disse to faktorer ophjælpe hverandre, indtil den høieste spænding naaes. Spændingen og strømstyrken i en