Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
171
Fig. 123. Startniotor med konunutatordæksel avtal.
A Motortrommen.
B Utvekslingstromme.
C Drivakselen.
E Koblingsskrue for strømkabelen.
L Kommutatoren.
M Børsterne.
P. SELVSTARTEREN
Selvstarteren begynder nu at bli mere og mere kjendt. Den type
som nu mest benyttes, er den elektriske selvstarter (elektromotoren),
der som før nævnt faar sin strøm fra akkumulatoren og fremstilles
i fig. 123.
Startmotoren ser nøiagtig ut som dynamoen. Det er kun den for-
skjel at startmotoren mottar strøm og forbruker strøm, mens dyna-
moen avgir (producerer) strøm. Da man ikke kan sætte saa stor
elektromotor i en automobil at den direkte orker at dreie drifts-
maskinen (eksplosionsmotoren) rundt, anbringer man en utveksling,
saadan som vist i fig. 124.
Fig. 125 viser startknap for elektrisk selvstarter. Denne startknap
(trykbukkel) sitter som regel nede paa fotbrettet og betjenes ined
foten. Trykker man med foten paa trykbukkelen (startknappen), vil
denne danne forbindelse mellem linjen B og C som gaar fra akku-
mulatoren til motoren, og motoren vil da begynde at arbeide.
Forbindelsen fra startmotoren til eksplosionsmotoren (driftsma-
skinen) kan være hoist forskjellig. Den mest almindelige og som ogsaa
maa sies at være en av de mest praktiske, er den i fig. 126 viste.
Trykker man fotpedalen (startknappen) (1) ned, vil ledarmen (2)
svinge vegtarmen ut i den stilling som de stiplede linjer viser. Vegt-