Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

174 Fig. 127. Selvstarteren fig. 126 indkapslet paa motoren. A Startknappen (fig. 126,1). B Haandbremse. C Schaltearm til veksel- huset. D Shuntarm (fig. 126,5 ogs). E Universalkuplingen til vognens bakaksel. G Vekselhus (gearboks). hurtig til paa schaltehjulet (P), vil fjæren (S) gi efter ca. omdrei- ning, saa det hastige ryk fra startmotoren paa schaltehjulet betydelig reduceres. Naar eksplosionsmotoren begynder at tænde, vil den øie- blikkelig faa langt større fart end den hastighet startmotoren har sat paa den, hvorfor den med stor fart vil slynge schaltehjulet (P) tilbake og ut av indgrep med kamkransen. Selvstarter med kjedetræk. En anden meget anvendt forbindelse mellem startmotor og eksplosionsmotor er det i fig. 129 fremstillede kjedetræk. I mange tilfælde, særlig med kjedeforbindelse mellem startmotor og eksplosionsmotor, er startmotoren placert paa motorens ene side, og da som regel høire, saadan som fig. 129 viser, og dynamoen paa driftsmotorens venstre side, saadan som fig. 130 viser. Fig. 131 viser startmotor med roterende gearboks (bremsetromme med utveksling). Denne metode er noksaa gammel som vekselhus mellem motoren og bakakselen for ældre automobiler og findes endnu paa enkelte amerikanske vogner; som utveksling for selvstarter har de en tillægs- konstruktion, nemlig de saakaldte jrinav. Se B, D, F og P til venstre i fig. 132, som viser den roterende utvekslingstromme lagt aapen paa tre forskjellige maater, saa hver enkelt del kan sees. Dens virkemetode er denne: Fra shuntarmen (fig. 131, Q) fører en tynd staaltrosse, rod eller lignende til chaufførens sæte, og sitter