Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

175 Fig. 128. Selvstarter uten shunt. A Svinghjulets kamkrans. B Bærelager for startmoto- rens aksel. P Vekselhjulet. S Reduktionsspiral. W Slynge. da som regel fæstet paa rathylsen. Naar man trækker i snoren, vil shuntarmen (Q) oevæge sig fremover og slutte kontakt inde i shunten, og derved sætte motoren i bevægelse, samtidig som den trækker bremsespaken (R) med sig og klemmer bremsebaandet fast om trom- men (C). Naar motoren nu gaar rundt, og gearboksen (trommen) (C) av bremsebaandet (K) holdes fast, maa noget gi efter. Se nedre figur 132. Centralhjulet (fig. 132, C) biir av startmotoren drevet rundt, idet det sitter fast paa dennes aksel, og naar trommen av bremsebaandet holdes fast, maa som før nævnt noget gi efter, og det som da gir efter, er frinavet (D) med planetdrevene (A), som i øvre figur vises paasat, saa centralhjulet her ligger skjult. Planetdrevene tjener her som for- plantningsdrev fra centralhjulet ut til trommens tandkrans. Naar trommen holdes stille, og centraldrevet driver de tre palnetdrev rundt, er de nødt til at vandre rundt inde i trommen. Planetnavet (frinavet) (D) drives da paa den maate rundt, mens trommen (A) staar stille. Hele planetnavet (frinavet) drives da rundt samme vei som centralhjulet fra motoren gaar, men med saa meget mindre hastighet og saa meget større kraft som centraldrevet (C) er mindre end tandkransen (E). Naar motoren begynder at tænde, vil den selv- følgelig, og som før nævnt øieblikkelig, rykke i med en langt større hastighet end planetdrevet. Palerne (rullerne) (B), som tjener til at gripe tak i det øieblik startmotoren begynder at trække planetnavet