Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
201 gang den brukes, aapn da alle avblæsningskraner (prøvekraner) paa cylinderens top. Gi motoren ca. trekvart aapning paa acceleratoren (gasliveren) og drei den 8—10 ganger rundt med sveiven, saa den faar blæst ut den gamle luft og indsuget ny gas til startning; ti naar luft har været indestængt i en jernbeholder i længere tid, vil den bli salpeterholdig og saaledes hindre forbrændingen. Naar motoren er dreiet rundt nogen ganger, stæng da kranerne igjen, og stil tændingen (sparkliveren) (fig. 32 d, S) og acceleratoren (gasliveren) (T) saadan som i figuren tilhøire fremvist. Slut bryleren (sæt bryteren paa) og start motoren med en rask omdreining av sveiven; men husk altid paa at sveiven føres i indgrep paa motor- akselen, saaledes at man trækker op idel motoren biir tung at trække rundt, og ikke saaledes at man trykker ned paa sveiven idet den er paa det tyngste (sveiven glipper over høicenter); ti hvis dette gjores, og tændingen er sat for tidlig, kan motoren, som i bokens første del nævnt, med stor kraft slaa tilbakc og meget let slaa selv en kraftig mands arm av. Dette er ulykker som ikke saa sjelden har hændt selv øvede motorfolk. Til yderligere sikkerhet hold kraftig fast om sveivens haandtak, saa man ikke slipper dette for nogen som helst pris. Bruk allid lilt bøiet arm, mens den venstre haand fatter om vognens fj ærhorn eller anden passende støtte, og se efter at man ikke staar saaledes til at sveiven kan fange noget ben. Negier motoren at starte. Fortsæt da ikke med at sveive rundt til ingen nytte, og begynd ikke at fingre med nogen indstilling uten at vite hvad den virkelige grund er. Undersøk først om motoren faar bensin. Hvis det viser sig at der er bensin nok i forgasseren, saa undersøk dernæst om maskinen forgasser. For at undersøke det be- høver man kun at aapne avblæsningskranerne (prøvekranerne) og sætte gasliveren (acceleratoren) paa ca. trekvart aapning, mens man lar en anden drage motoren sagte rundt. Foles en sterk bensinlugt ut av kranerne naar motoren dreies rundt, er dette tegn paa at den faar gas. Ta derpaa en oljekande og fyld endel maskinolje (helst cylin- derolje) ned i kranerne, mens man dreier motoren meget sagte rundt, saa at den suger oljen til sig. Dette er et middel som i otte av ti tilfælde hjælper, hvis tændingen er i orden; ti faar en motor gas, og gassen biir tændt, maa maskinen gaa. At fylde lilt bensin eller olje ned i kranerne er et yderligere probat middel; men av dette kan der let gjores for meget, saa gassen biir for tyk; isaafald maa man atter blæse ut av kranerne det som er for meget. Feil ved tændingen. Er man to, kan den ene sveive motoren rundt mens den anden prøver tændingen. Dette gjores lettest ved at ta en skrutrækker med træhaandtak. Sæt den forst an mot toppen av maskingodset, saa man er sikker paa at den har god forbindelse med dette, helst paa et sted hvor godset er blankt eller bart (uten maling eller lak). Bøi derpaa trækkeren over mot tændpluggens top,