Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
gang den brukes, aapn da alle avblæsningskraner (prøvekraner) paa
cylinderens top. Gi motoren ca. trekvart aapning paa acceleratoren
(gasliveren) og drei den 8—10 ganger rundt med sveiven, saa den
faar blæst ut den gamle luft og indsuget ny gas til startning; ti naar
luft har været indestængt i en jernbeholder i længere tid, vil den bli
salpeterholdig og saaledes hindre forbrændingen.
Naar motoren er dreiet rundt nogen ganger, stæng da kranerne
igjen, og stil tændingen (sparkliveren) (fig. 32 d, S) og acceleratoren
(gasliveren) (T) saadan som i figuren tilhøire fremvist. Slut bryleren
(sæt bryteren paa) og start motoren med en rask omdreining av
sveiven; men husk altid paa at sveiven føres i indgrep paa motor-
akselen, saaledes at man trækker op idel motoren biir tung at trække
rundt, og ikke saaledes at man trykker ned paa sveiven idet den er
paa det tyngste (sveiven glipper over høicenter); ti hvis dette gjores,
og tændingen er sat for tidlig, kan motoren, som i bokens første del
nævnt, med stor kraft slaa tilbakc og meget let slaa selv en kraftig
mands arm av. Dette er ulykker som ikke saa sjelden har hændt selv
øvede motorfolk.
Til yderligere sikkerhet hold kraftig fast om sveivens haandtak,
saa man ikke slipper dette for nogen som helst pris. Bruk allid lilt
bøiet arm, mens den venstre haand fatter om vognens fj ærhorn eller
anden passende støtte, og se efter at man ikke staar saaledes til at
sveiven kan fange noget ben.
Negier motoren at starte. Fortsæt da ikke med at sveive rundt til
ingen nytte, og begynd ikke at fingre med nogen indstilling uten at
vite hvad den virkelige grund er. Undersøk først om motoren faar
bensin. Hvis det viser sig at der er bensin nok i forgasseren, saa
undersøk dernæst om maskinen forgasser. For at undersøke det be-
høver man kun at aapne avblæsningskranerne (prøvekranerne) og
sætte gasliveren (acceleratoren) paa ca. trekvart aapning, mens man
lar en anden drage motoren sagte rundt. Foles en sterk bensinlugt ut
av kranerne naar motoren dreies rundt, er dette tegn paa at den faar
gas. Ta derpaa en oljekande og fyld endel maskinolje (helst cylin-
derolje) ned i kranerne, mens man dreier motoren meget sagte rundt,
saa at den suger oljen til sig. Dette er et middel som i otte av ti
tilfælde hjælper, hvis tændingen er i orden; ti faar en motor gas,
og gassen biir tændt, maa maskinen gaa. At fylde lilt bensin eller
olje ned i kranerne er et yderligere probat middel; men av dette
kan der let gjores for meget, saa gassen biir for tyk; isaafald maa
man atter blæse ut av kranerne det som er for meget.
Feil ved tændingen. Er man to, kan den ene sveive motoren rundt
mens den anden prøver tændingen. Dette gjores lettest ved at ta en
skrutrækker med træhaandtak. Sæt den forst an mot toppen av
maskingodset, saa man er sikker paa at den har god forbindelse med
dette, helst paa et sted hvor godset er blankt eller bart (uten maling
eller lak). Bøi derpaa trækkeren over mot tændpluggens top,