Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
204 stor gnist, saadan som for forklaret, samtidig som der skal høres en svak gnistrende lyd. Er denne gnist helt mørkerød og saa svak at den saavidt kan sees, er dette tegn paa at batteriet er ubrukelig. Man maa aldrig under et saadant eksperiment holde ledningskab- lerne eller ampéremeteret kortsluttet i nogen lid; ti derved vil bat- teriet øieblikkelig svækkes, særlig hvis batteriet er akkumulator, og det vil da ogsaa kunne hænde, hvis man holder forbindelsen flere sekunder, at amperemeterets indvendige viklinger vil gløde, saa iso- lationen brænder op, ja selve viklingen kan brænde av, hvorved ampéremeteret i begge tilfælde for fremtiden biir ubrukelig. Voltmeteret. At anvende voltmeter til undersøkelse av et batteris kapacitet (strømforraad) er til ingen nytte; ti saalænge der findes en eneste ampere strømstyrke igjen paa batteriet, vil det altid holde sin spænding; ti husk altid paa at ampere er enheten for maal av strømstyrke, mens volt kun er enheten for maal av spænding; det er som man tænker sig i et vandrør: ampére angir hvornieget vand der kan strømme igjennem røret, mens volt angir det tryk hvor- med vandet føres frem. Feil ved tørelementer. Er strømkilden torelementer, og man ingen strøm faar, kan man foreløbig hjælpe sig med at bore et hul igjennem tørelementernes asfaltdække, og hvis man paa nogen maate kan forskaffe sig salmiak, lager man derav en sterk salmiakopløsning som sprøites ind i elementerne. Man lar dem derpaa staa ca. 1 times tid, aller bedst er det at la dem ligge, idet man hvert 5te minut snur paa dem saa opløsningen faar anledning til at trække sig ut til alle kanter. Har man gjort dette, er det temmelig sikkert at tør- elementerne atter faar sin fulde kapacitet for en tid, ofte for en hel maaned. Har man ikke salmiak for haanden, prøv da at faa fat paa saltsyre, salpetersyre eller svovelsyre, og fortynd den til en fjerdepart. Findes ingen syre for haanden av noget slag, kan man ihvertfald faa fat paa eddik og salt. Faa mest mulig salt til at opløse sig i eddiken og bruk denne opløsning; men med denne opløsning vil elementerne bruke længere tid for at «ta sig op». Kort sagt: Har man tørelementer i vognen, enten de er nye eller gamle, behøver man aldrig at staa helt fast. Feil ved akkumulatoren. Er strømkilden akkumulator, og man ingen strøm faar, kan man intet ulrette med denne, da dens eneste redning er at bli sendt til en ladestation. Akkumulatorens behandling. Har man akkumulator i sin vogn og særlig hvis den anvendes til selvstarter og belysning, bor den av og til eftersees. For det første maa man se efter at der er passende høide elektrolyt (elektrisk væske) paa den, og man bør altid av en kyndig person faa forklaring paa hvor høit denne væske skal staa. For det andet maa eftersees at væsken ikke er skvulpet op under kjørselen; ti da vil den straks avsætte salmiakoljepartikler paa pol- klemmerne, hvorved disse vil tæres op. Se derfor altid efter al