Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
207 elektriske strøm altid søker den korteste vei for sin vandring. Hvis man opdager oversprang inde i pluggen, er dette tegn paa at enten er isoleringen (som regel porselæn) istykker, eller der er kommet en metallisk gjenstand ind i den og saa nær pluggens høispændte pol at gnisten der faar kortere vei end mellem pluggens nedre spidser. Det kan ogsaa hænde at der findes metallisk smuds inde i pluggen som danner den før omtalte overledning, og strømmen vil da ledes gjennem dette smuds, uten at man egentlig kan se nogen gnist. Et sidste tilfælde er at hvis spændingen i pluggen biir for stor og strømstyrken dertil er meget sterk, kan gnisten springe over baade inde i pluggen og mellem begge polspidser samtidig. I et saadant tilfælde hænder det ofte at gnisten mellem pluggens polspidser biir saa svækket at den har forholdsvis liten evne til tænding. Feilen ligger da i rullens oversprangspoler (fig. 101 b, B), idet disse da staar for langt fra hverandre, eller deri at pluggens høispændte pol etsted inde i pluggen ligger for nær dennes gods, og maa da selvfølgelig fjernes. Sæt derpaa litt høiere (tidligere) tænding, og gjenta forsøket, og har man iagttat alle de foran omskrevne tilfælde, er det temmelig sikkert at motoren starter, og den kan utføre et næsten utrolig arbeide i lange tider ad gangen naar den indvendig faar hvad den skal ha. Startning i koldt veir. Har en automobil staat paa et koldt sted en tid uten at ha været i bruk, bør man altid iagtta nedenstaaende regler forinden man be- gynder at starte op: Prøvekranerne paa maskinens top bør først aapnes. Sæt accelera- toren (gasliveren) paa ca. tre kvart aapning og blæs ut den gamle daarlige luft inde i maskinen; dette gjøres ved at sveive den rundt nogen ganger. Fyld derpaa nogen fingerbol olje (helst cylinderolje) i hver kran, derefter ca. et fingerbøl bensin; stæng atter kranerne og træk motoren rundt to ganger ganske sagte. La den derpaa staa ca. et halvt minut, sæt saa gasliveren (acceleratoren) paa ca. x/s aapning, sæt bryteren paa og start den med et par raske omdreinin- ger, idet man indtar stillingen med sveiven saadan som før nævnt under startning av motoren, og saasnart tændingen er i orden, vil motoren da starte i ni av ti tilfælde. Foreta det ovennævnte eksperiment med mest mulig ro, og an- vend aldrig avsindige bevægelser i nogensomhelst form; ti disse bringer i alle tilfælde kun forstyrrelse istedenfor gavn; for oljen og bensinen maa særlig i koldt veir ha en viss tid for at kunne blande sig med den nyindsugede luft. Det kan høres tyilsomt ut at alminde- lig olje skulde kunne bidrage noget til forgasningen; men ikke desto- mindre har grundige erfaringer vist at dette dog er tilfældet.