Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
209 hvis forgasseren ikke er en av de der fremstillede,.vil man altid finde en figur hvormed den kan sammenlignes, og begynd undersøkelsen saaledes: Se først efter om sugerøret mellem motor og forgasser er læk i pakninger, flanger eller lignende; ti derved vil motoren suge til sig luft utenom forgasseren, og man har da ikke ret til at klage over at forgasseren ikke blander den luft den aldrig har hat noget med at gjøre. Se dernæst efter om bensinstanden er passe hoi i forgasseren, idet man sammenligner bensinstillingen i sin for- gasser med den mørke skygge paa flottøren (5) og sprederen (3) i fig. 77 a og b; ti staar bensincn for høit, vil motoren suge til sig for meget trods enhver regulering. Er bensinstanden for lav, vil mo- toren baade forgasse godt og trække meget godt saalænge den gaar hurtig; men den vil til gjengjæld ikke kunne gaa sagte, og vil dertil vise sig omtrent umulig at starte. Dette er let forstaaelig naar man betragter skyggen paa sprederen (3) og flottøren (5) i fig. 77 b, som viser en passende høi bensinstand. Bensinstanden skal nemlig staa nogen millimeter fra sprederens top. Dette avhænger dog for en del av forgasserens konstruktion (hvor stor avstand der er mellem flot- tørkammer og sprederkammer). Bensinstanden undersøkes kun ved at ta flottørkammerets lok (fig. 79 a, 13) forsigtig av, saa at flottøren (58) med naalventilen (7) biir staaende tilbake i sin stilling, mens man støtter naalen med haanden saa den ikke kantrer til siden. La saa maskinen gaa noksaa hurtig ca. tre kvart minut, mens man iagttar bensinstanden nøie. Hvis bensinstanden under motorens gang synker meget, er dette tegn paa at naalventilen (7) hviler for tungt an mot sit sæte (fig. 79 a, 55), og dette maa da rettes. Paa enkelte forgassere findes regulering for bensinstanden (se B i fig. 85 og 86). Der kan ogsaa være kommet smuds i tilløpsrøret (fig. 79 a, 54). Er man ute paa landeveien og ikke har anledning til nogen ind- gaaende rensning av dette, stæng da paaslipningskranen under ben- sintanken (beholderen) og løs røret fra forgasserens bund. Løft saa naalventilen (fig. 79 a, 7) op og la bensinen inde i flottørkammeret rinde ut gjennem ventilsætet saa hurtig som mulig. Aapne derpaa og la litt bensin strømme ut gjennem tilløpsrøret. Kommer der litet eller ingen bensin ut av dette, saa ta luftpumpen til gummiringene, fæst dennes slange til i’ørets ende saa godt som mulig og pump ca. et halvt snes støt saa hurtig som mulig igjennem røret. Dette vil i de allerfleste tilfælde foreløbig være rensning god nok; men man bør altid ved første leilighet faa renset bensinbeholderen. Rensning av sprederen. I mange tilfælde hænder det ogsaa at sprederen helt eller delvis er tættet av fint smuds, carbon (kalk- holdig avsondring fra bensinen) eller lignende. Tætter sprederen helt op, er det en selvfølge at maskinen øieblikkelig stanser paa samme maate som naar den ellers ingen bensin faar; men hvis den 14