Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
hvis forgasseren ikke er en av de der fremstillede,.vil man altid finde
en figur hvormed den kan sammenlignes, og begynd undersøkelsen
saaledes: Se først efter om sugerøret mellem motor og forgasser
er læk i pakninger, flanger eller lignende; ti derved vil motoren
suge til sig luft utenom forgasseren, og man har da ikke ret til at
klage over at forgasseren ikke blander den luft den aldrig har hat
noget med at gjøre. Se dernæst efter om bensinstanden er passe
hoi i forgasseren, idet man sammenligner bensinstillingen i sin for-
gasser med den mørke skygge paa flottøren (5) og sprederen (3) i
fig. 77 a og b; ti staar bensincn for høit, vil motoren suge til sig for
meget trods enhver regulering. Er bensinstanden for lav, vil mo-
toren baade forgasse godt og trække meget godt saalænge den gaar
hurtig; men den vil til gjengjæld ikke kunne gaa sagte, og vil dertil
vise sig omtrent umulig at starte. Dette er let forstaaelig naar man
betragter skyggen paa sprederen (3) og flottøren (5) i fig. 77 b, som
viser en passende høi bensinstand. Bensinstanden skal nemlig staa
nogen millimeter fra sprederens top. Dette avhænger dog for en del
av forgasserens konstruktion (hvor stor avstand der er mellem flot-
tørkammer og sprederkammer).
Bensinstanden undersøkes kun ved at ta flottørkammerets lok
(fig. 79 a, 13) forsigtig av, saa at flottøren (58) med naalventilen (7)
biir staaende tilbake i sin stilling, mens man støtter naalen med
haanden saa den ikke kantrer til siden. La saa maskinen gaa noksaa
hurtig ca. tre kvart minut, mens man iagttar bensinstanden nøie.
Hvis bensinstanden under motorens gang synker meget, er dette
tegn paa at naalventilen (7) hviler for tungt an mot sit sæte (fig. 79 a,
55), og dette maa da rettes.
Paa enkelte forgassere findes regulering for bensinstanden (se B
i fig. 85 og 86).
Der kan ogsaa være kommet smuds i tilløpsrøret (fig. 79 a, 54).
Er man ute paa landeveien og ikke har anledning til nogen ind-
gaaende rensning av dette, stæng da paaslipningskranen under ben-
sintanken (beholderen) og løs røret fra forgasserens bund. Løft saa
naalventilen (fig. 79 a, 7) op og la bensinen inde i flottørkammeret
rinde ut gjennem ventilsætet saa hurtig som mulig. Aapne derpaa
og la litt bensin strømme ut gjennem tilløpsrøret. Kommer der litet
eller ingen bensin ut av dette, saa ta luftpumpen til gummiringene,
fæst dennes slange til i’ørets ende saa godt som mulig og pump ca.
et halvt snes støt saa hurtig som mulig igjennem røret. Dette vil i
de allerfleste tilfælde foreløbig være rensning god nok; men man
bør altid ved første leilighet faa renset bensinbeholderen.
Rensning av sprederen. I mange tilfælde hænder det ogsaa at
sprederen helt eller delvis er tættet av fint smuds, carbon (kalk-
holdig avsondring fra bensinen) eller lignende. Tætter sprederen
helt op, er det en selvfølge at maskinen øieblikkelig stanser paa
samme maate som naar den ellers ingen bensin faar; men hvis den
14