Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
at bli blandet, da dette vil være det samme som at la motoren arbeide
delvis utenom carburatøren, og den uregelmæssighet som derav maatte
opstaa i motorens gang, kan da heller ikke lægges carburatøren til
last, naai' den ikke faar lov at blande al den luft motoren indsuger.
Undersøk dernæst om alle tændplugger er rene, og at tændingen fun-
gerer normalt, at alle ventiler er indslepet saa de lukker tæt. Skru
præcisionsskruen, som stænger av for bensintilførselen, helt til, aapne
den derpaa ca. 1 omdreining og forsøk saa at starte motoren, idet man
prøver skruen litt til begge sider (som regel mere aapning), indtil
maskinen gaar, la den saa gaa, men ikke for hurtig, indtil baade
maskin og cirkulationsvand (kjølevand) har en normal temperatur,
ca. 50° C. Sæt derpaa tændingen ca. 2/3 op og bevæg skruen den ene
eller den anden vei, indtil maskinen opnaar den mindst mulige
hastighet med jevne og like sterke eksplosioner paa alle cylindrer.
Prøv saa at braatrykke fotacceleratøren helt ned til fuld aapning.
Hvis maskinens fart da stiger hurtig uten at ryke eller at det smelder
i forgasseren (hoster), er dette tegn paa at den faar en passe blanding
ogsaa for fuld aapning, og man skulde da kunne gaa ut fra at for-
gasseren (carburatøren) arbeider fuldstændig automatisk. For at
sætte en yderligere prøve herpaa kjører man vognen til et sted hvor
motoren har anledning til at trække med fuld kraft. Vælg hertil
helst en stigning hvor maskinen saavidt orker at trække paa tredje
eller fjerde hastighet, og la den saa arbeide indtil den paa grund av
anstrengelse sagtner betydelig av i sin omdreiningshastighet. Hvis
den under dette eksperiment har arbeidet med haarde og jevne
eksplosioner uten uteblivelse av en eneste eksplosion (fuskning) og
uten tilbakeslag i carburatøren, samt uten røk i ekshausten eller
lugt av bensin, kan man gaa ut fra at man har opnaadd den energi
som motoren i gunstigste tilfælde kan utfolde (maksimumsenergi).
Derpaa kjører man vognen hen paa en vei som er nogenlunde slet
(horisontal), og lar den løpe med den hastighet den kan opnaa. Hvis
motoren fremdeles arbeider jevnt uten røk eller smeld, er man sik-
ker paa at man har opnaadd den mest mulig nøiagtige indregulering
paa carburatøren.
Begynder maskinen derimot at slaa tilbake i carburatøren (spytte),
er dette tegn paa at den faar for litet bensin i forhold til den luft
den suger ind med fuld aapning, og man maa da gi den litt mere
bensin, indtil den slutter at hoste; men da vil gjerne en anden fak-
tor melde sig, nemlig den at hvis man atter igjen prøver den paa
tomgang, vil den som regel faa formeget bensin og derfor ryke, eller
ihvertfald lugte sterkt av ekshausten, og man maa da gi den niere
luft for tomgang og ikke knappe av paa bensintilførselen; ti derved
vil den atter faa for litet bensin for fuld aapning; men om man gir
den mere luft for tomgang, vil dette i ethvert fald influere meget
litet paa lufttilførselen for fuldgang (fuld aapning). Naar man der-
for indregulerer en forgasser, gi da ikke op før motoren arbeider saa