Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
214 lindergods, hvorved smøreoljen faar sin fulde smøreevne tilbake, eller «flyter godt» som man sier. Det vilde derfor ikke være nogen daarlig idé at placere en meget fin vanddüse i luftindtakct ovenfor carburatøren, som kunde anvendes naar luften om sommeren var altfor tør og het. Dette praktiseres forøvrig med enkelte raaolje- motorer for stationært og marinebruk. Har man direkte varmluftsindtak til forgasseren, bør man altid sørge for at dette er avstængt, saa at maskinen faar mest mulig kold luft naar veiret er varmt. Til enkelte tider vil man opdage at motoren ikke gaar som den skal, særlig efterat man har paafyldt ny bensin; dette skriver sig da som regel derfra at man har blandet sammen to forskj ellige ben- sinsorter. Den nypaafyldte bensin behøver derfor ikke at være av en daarligere kvalitet (mindre gehalt) end den gamle; forholdet kan ofte være omvendt, og det beror da paa med hvilken bensinsorl for- gasseren er indregulert. Er forgasseren indregulert med en tung bensin, f. eks. av 740—750 grams egenvegt, vil maskinen gaa meget daarlig med bensin av 690—700; den vil da faa formeget bensintil- førsel av denne lette sort. Er forgasseren indregulert med bensin- gehalt 690—700 gram, vil den neppe kunne startes med 740—750. Naar man indregulerer forgasseren, bør man derfor helst anvende en bensin av 715—725 grams egenvegt, da denne vil gi en nogenlunde gang baade for tungere og lettere bensinsorter. Naar det er varmt om sommeren, bør man helst ikke bruke lettere bensin end 725; ti erfaringen viser at maskinen i varmt klima gaar bedst med de tunge bensinsorter. Avbryteiser i motorens gang. Hvis maskinen under farten først begynder at hoste, tar sig atter op og gaar nogen sekunder, begynder igjen at hoste og saa tilslut stopper, har den dermed git varsko om at den mangler bensin. Undersøk da av hvilken grund den ingen bensin faar, om bensin- beholderen er tom, om bensintilførselen fra beholderen til forgasse- ren er stoppet op, eller om sprederen helt eller delvis er tæt. Er dette tilfældet, foreta da de under feil ved forgasseren omskrevne eksperimenter. Stopper maskinen pludselig, d. v. s. at den uten snøft eller støt likesom dør hen, ligger feilen i tændingen. Undersøk da og ret feilen efter de anvisninger som er git under behandlingen av feil ved tændingen. Hvis motoren gaar godt og trækker jevnl indtil en viss aapning (fotacceleratøren nedtraadt til et visst punkt), men negter at trække for fuld aapning uten dog at hoste, er dette sikkert tegn paa atden faar for meget bensin for fuldgang (fuld aapning). Dette rettes saa- ledes som før nævnt under indregulering av forgasseren.