Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
lindergods, hvorved smøreoljen faar sin fulde smøreevne tilbake,
eller «flyter godt» som man sier. Det vilde derfor ikke være nogen
daarlig idé at placere en meget fin vanddüse i luftindtakct ovenfor
carburatøren, som kunde anvendes naar luften om sommeren var
altfor tør og het. Dette praktiseres forøvrig med enkelte raaolje-
motorer for stationært og marinebruk.
Har man direkte varmluftsindtak til forgasseren, bør man altid
sørge for at dette er avstængt, saa at maskinen faar mest mulig kold
luft naar veiret er varmt.
Til enkelte tider vil man opdage at motoren ikke gaar som den
skal, særlig efterat man har paafyldt ny bensin; dette skriver sig
da som regel derfra at man har blandet sammen to forskj ellige ben-
sinsorter. Den nypaafyldte bensin behøver derfor ikke at være av
en daarligere kvalitet (mindre gehalt) end den gamle; forholdet kan
ofte være omvendt, og det beror da paa med hvilken bensinsorl for-
gasseren er indregulert. Er forgasseren indregulert med en tung
bensin, f. eks. av 740—750 grams egenvegt, vil maskinen gaa meget
daarlig med bensin av 690—700; den vil da faa formeget bensintil-
førsel av denne lette sort. Er forgasseren indregulert med bensin-
gehalt 690—700 gram, vil den neppe kunne startes med 740—750.
Naar man indregulerer forgasseren, bør man derfor helst anvende en
bensin av 715—725 grams egenvegt, da denne vil gi en nogenlunde
gang baade for tungere og lettere bensinsorter. Naar det er varmt
om sommeren, bør man helst ikke bruke lettere bensin end 725; ti
erfaringen viser at maskinen i varmt klima gaar bedst med de tunge
bensinsorter.
Avbryteiser i motorens gang.
Hvis maskinen under farten først begynder at hoste, tar sig atter
op og gaar nogen sekunder, begynder igjen at hoste og saa tilslut
stopper, har den dermed git varsko om at den mangler bensin.
Undersøk da av hvilken grund den ingen bensin faar, om bensin-
beholderen er tom, om bensintilførselen fra beholderen til forgasse-
ren er stoppet op, eller om sprederen helt eller delvis er tæt. Er
dette tilfældet, foreta da de under feil ved forgasseren omskrevne
eksperimenter.
Stopper maskinen pludselig, d. v. s. at den uten snøft eller støt
likesom dør hen, ligger feilen i tændingen. Undersøk da og ret feilen
efter de anvisninger som er git under behandlingen av feil ved
tændingen.
Hvis motoren gaar godt og trækker jevnl indtil en viss aapning
(fotacceleratøren nedtraadt til et visst punkt), men negter at trække
for fuld aapning uten dog at hoste, er dette sikkert tegn paa atden
faar for meget bensin for fuldgang (fuld aapning). Dette rettes saa-
ledes som før nævnt under indregulering av forgasseren.