Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
224
Se fig. 17 b A og fig. 7 b, 94. Læs videre under bakakselen fig. 17 a
til og med 23 c.)
Oljen i motoren saavel som i gearboks (vekselhus) og bakaksel
bør tappes ut for hvert utkjørt ca. 2000 km.; ti naar en saadan di-
stanse er tilbakelagt, vil oljen bli blandet med metalpartikler som
slites ut av lagere og kamhjul; disse partikler har en skadelig ind-
flydelse paa lagerne naar de atter føres med oljen ind i disse. Det
hænder saaledes ofte at lagerne «skjærer sig», som det kaldes
d. v. s. de biir opripet av metalpartiklerne, sand eller lignende, som
med tiden faar anledning til at snike sig ind og blande sig med
oljen. Den olje som avtappes, kan godt brukes paa nyt, naar man
raffinerer den. Dette gjøres saaledes: Anbring oljen i en boks, kande
eller lignende paa et sted hvor der er meget varmt, helst paa top-
pen av en stationær dampkjel, centralopvarmningsapparat eller lig-
nende, hvor den er utsat for en jevn paavirkning av varmen i mindst
30 å 40 timer, helst 4 døgn; derved vil alle partikler, som er tyngre
end oljen, synke, og oljen vil saaledes paa en naturlig maate bli
raffinert. Fyld den derpaa over paa en anden kande; men meget
forsigtig, saa man ikke ryster de sunkne partikler op igjen. Ved
dette eksperiment maa man ikke fylde mere over av oljen end den
som er fuldstændig klar.
H. TILSYN MED KJØLEVANDET
Som før i boken nævnt, bør man aldrig la kjølevandet bli staaende
paa radiatoren over 4 å 6 dage, da det ellers, som man gjerne kalder
det «begynder at gro», det vil si: det avsætter et slags grønske (slim-
holdig avsondring), som med stor energi fæster sig paa jernet. Naar
nu motoren efter flere dages stillestaaen sættes igang, og godset biir
sterkt varmt, vil den slimholdige avsondring fra vandet forstenes,
idet det klæber sig til det varme maskingods og biir sittende som
et kalk- eller cementlag paa dette. Dette forstenede kalkholdige lag,
kaldes i almindelighet kjelsten. Denne kjelsten er vel kjendt for damp-
maskiners vedkommende, og det er en kjendsgjerning at den i høi
grad hindrer varmes overføring til vandet. Naar nu kjelstenen virker
sterkt isolerende for varmens overføring til vand, er det ogsaa ind-
lysende at den virker likesaa isolerende for kuldes overføring (for
avkjølingen). Hvis man nu har været likegyldig i længere tid med
skiftning av kjølevandet, vil der i motorens kjøletrøie være avsat
ganske betydelig kjelsten, og man vil snart erfare at motoren begynder
at gaa varm uten at man begriper hvorfor. Undersøker man kjøle-
vandet, viser dette en forholdsvis lav temperatur. Undersøker man
oljestanden, er den likeledes i orden, og det er meget rimelig at en
uindviet ikke forstaar hvorfor hans motor ikke taaler pres (haard