Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
224 Se fig. 17 b A og fig. 7 b, 94. Læs videre under bakakselen fig. 17 a til og med 23 c.) Oljen i motoren saavel som i gearboks (vekselhus) og bakaksel bør tappes ut for hvert utkjørt ca. 2000 km.; ti naar en saadan di- stanse er tilbakelagt, vil oljen bli blandet med metalpartikler som slites ut av lagere og kamhjul; disse partikler har en skadelig ind- flydelse paa lagerne naar de atter føres med oljen ind i disse. Det hænder saaledes ofte at lagerne «skjærer sig», som det kaldes d. v. s. de biir opripet av metalpartiklerne, sand eller lignende, som med tiden faar anledning til at snike sig ind og blande sig med oljen. Den olje som avtappes, kan godt brukes paa nyt, naar man raffinerer den. Dette gjøres saaledes: Anbring oljen i en boks, kande eller lignende paa et sted hvor der er meget varmt, helst paa top- pen av en stationær dampkjel, centralopvarmningsapparat eller lig- nende, hvor den er utsat for en jevn paavirkning av varmen i mindst 30 å 40 timer, helst 4 døgn; derved vil alle partikler, som er tyngre end oljen, synke, og oljen vil saaledes paa en naturlig maate bli raffinert. Fyld den derpaa over paa en anden kande; men meget forsigtig, saa man ikke ryster de sunkne partikler op igjen. Ved dette eksperiment maa man ikke fylde mere over av oljen end den som er fuldstændig klar. H. TILSYN MED KJØLEVANDET Som før i boken nævnt, bør man aldrig la kjølevandet bli staaende paa radiatoren over 4 å 6 dage, da det ellers, som man gjerne kalder det «begynder at gro», det vil si: det avsætter et slags grønske (slim- holdig avsondring), som med stor energi fæster sig paa jernet. Naar nu motoren efter flere dages stillestaaen sættes igang, og godset biir sterkt varmt, vil den slimholdige avsondring fra vandet forstenes, idet det klæber sig til det varme maskingods og biir sittende som et kalk- eller cementlag paa dette. Dette forstenede kalkholdige lag, kaldes i almindelighet kjelsten. Denne kjelsten er vel kjendt for damp- maskiners vedkommende, og det er en kjendsgjerning at den i høi grad hindrer varmes overføring til vandet. Naar nu kjelstenen virker sterkt isolerende for varmens overføring til vand, er det ogsaa ind- lysende at den virker likesaa isolerende for kuldes overføring (for avkjølingen). Hvis man nu har været likegyldig i længere tid med skiftning av kjølevandet, vil der i motorens kjøletrøie være avsat ganske betydelig kjelsten, og man vil snart erfare at motoren begynder at gaa varm uten at man begriper hvorfor. Undersøker man kjøle- vandet, viser dette en forholdsvis lav temperatur. Undersøker man oljestanden, er den likeledes i orden, og det er meget rimelig at en uindviet ikke forstaar hvorfor hans motor ikke taaler pres (haard