Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
227 rundt indtil slæpeankeret kommer i den stilling som her vist (se h, e og k); man vil da se at platinaspidserne netop har brutt kontakt med hverandre. Man maa nu se efter at slæpekullet (a) i strømfor- deleren (fig. 99 c) ikke er rukket saa langt frem i sin omdreining at det har sluppet sin forbindelse med lamellen (slutstykket) (b), saa at strømmen i brytningsøieblikket ikke naar frem til pluggen; ti hvis slæpekullet ikke staar i kontakt med slutstykket i det øieblik platinaspidserne bryter kontakten, vil strømmen kun fare igjennem slæpekullet (a) og ind mot isolationen, og man vil da ingen gnist faa paa lavtænding. Naar denne iagttagelse er gjort, svinges armen paa høitænding, saadan som i fig. 99 c vist, idet man da ser efter at kullet har rukket mindst saa langt frem at det har faat forbindelse med lamellen. Se fig. 99 b, a og b. Hvis slæpekullet i fordelings- armen ikke rækker indpaa lamellen (slutstykket) for høieste (tidligste) tænding eller allerede har passert over lamellen for laveste (seneste) tænding, maa dette rettes; dette gjøres ved at ta fordelingsarmen med det store tandhjul ut og skifte det i indgrep med ankerdrevet, indtil man faar den rette stilling. Har man utført det her omtalte eksperiment, kan man være tryg for at motoren faar baade den fortænding og eftertænding man ønsker paa den, da en magnets reguleringsarm i almindelighet be- væger sig ca. 30 grader paa begge sider av normaltændingspunktet (hoicenterpunktet). Har man ingen bevægelig reguleringsarm paa magneten, er man henvist til at indstille den paa en bestemt forsprangsvinkel, i al- mindelighet kaldt konstant tænding (se efterfølgende avsnit). For- og eftersprangsvinkel (for- og eftertændingens størrelse). Man kan ofte hore tale om saa og saa mange millimeters for- tænding, uten at de fleste egentlig vet hvad dette betyder, og det hænder nok ikke sjelden at personer som kalder sig fagfolk, ogsaa ofte taler om fortænding i millimeter uten at gjøre nogen forskjel paa størrelsen av den maskin de gir omtalte saa og saa mange mil- limeters fortænding, og det hænder derfor noksaa ofte her i lan- det at automobileiere har hat sin maskin til reparation og faat den tilbake med magneten indregulert efter vedkommende reparatørs saa populære fortænding i millimeter, men som imidlertid i mange tilfælde har vist sig at være enten for stor eller for liten, eftersom maskinen har været stor eller liten av dimensioner. Det forholder sig nemlig saaledes at antal millimeters fortænding avhænger av maskinens slaglængde og omdreiningshastighet, da fortænding i millimeter betyder at gassen biir tændt paa det punkt da stemplet er saa eller saa mange millimeter fra høieenter paa sin opadgaaende 15*