Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
den vertikale linje fra 80 og opover forbi tallet 6 til venstre. Det
punkt hvor linjen b skjærer den vertikale linje fra 80 ovenfor tallet
6 (som betyder 6 mm.), angir som man vil se ca. 62/3 mm.s fortæn-
ding, som da er lik 30 grader.
Skal man f. eks ha 30 graders fortænding paa en maskin med
110 millimeters slaglængde, følger man linjen fra 110 og opover til
dens skjæringspunkt med linjen b, som gaar ut fra 30 grader til
høire, og man vil da se at 9 mm. av slaglængden er lik 30 grader
av omdreiningen. Vil man f. eks. ha 25 graders fortænding paa en
maskin med 110 millimeters slaglængde, behøver man kun at følge
den vertikale linje opover fra 110 til den skjærer den diagonale
(skraa) linje som utgaar fra 25 grader til høire, og man vil da se
at disse linjer skjærer hverandre litt ovenfor linjen til tallet 6 til
venstre, og man vil da der faa ca. 61/3 millimeters fortænding, som
er lik 25 grader av omdreiningen.
c viser det punkt hvor linjen a, som utgaar fra 150 millimeters
slaglængde, skjærer linjen b. Herav vil man se at 30 graders for-
tænding (forsprangsvinkel) for en maskin med 150 millimeters slag-
længde er lik 12^3 mm. Hvormange grader av omdreiningen som
skal avsættes til fortænding (forsprangsvinkel), beror paa hvor stort
motorens hoieste omdreiningsantal er beregnet til. 30 grader passer
som regel til 1000 å 1200 omdreininger pr. minut. Naar man vil la
motoren arbeide sagtere, flyttes reguleringsarmen ned til lavere
tænding.
J. MOTORENS HESTEKRAFT
For at kunne bestemme hvor meget arbeide en maskin kan utføre,
maa man fastsætte i hvor stort tidsrum arbeidet skal utføres; ti det
er klart at f. eks. 1 mand kan utføre mere i et tidsrum av 10 timer
end i 1 time, og 2 mand vil kunne utføre det samme arbeide paa 5
timer som 1 mand paa 10 o. s. v.
En maskins arbeide kaldes gjerne kraft og utmaales i de saa-
kaldte hestekræfter. Uttrykket hestekraft er opstaat ved eksperimen-
ter som er gjort med de kraftigste hester, idet man har holdt dem i
jevnt arbeide i 10 timer itræk. Ved gjennemsnitsberegning av det
arbeide en sterk hest kan utføre i 10 timer, er man kommet til det
resultat at en hestekraft er den kraft som skal til for at løfte 75 kg.
med jevn hastighet 1 m pr. sekund. Den almindelige definition (for-
klaring) av en hestekraft er derfor 1 hk. = 75 kilogrammeter (kgm.)
pr. sekund.
Man kan ofte hore tale om elektriske hestekræfter, dampheste-
kræfter, niotorhestekræfter o. s. v. Ved disse forskjellige benævnelser
kunde uindviede let tro, og tror vist ogsaa ofte, at en hestekraft kan
være av hoist forskjellig art og størrelse efter den maskin som ut-