Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
18 B. FJÆRENE Fj ærene gjør tjeneste som støtfangere og som bevægelige bindeled mellem rammen og akslerne, idet de gir akselen anledning til at be- Fig. 9 c. Halvsaksfjær. væge sig op og ned efter veiens ujevnhet uten at gjøre noget større ryk eller støt i vognen. Med hensyn paa disses kon- struktion kan man inddele dem i tre slags: helsaksjjær (fig. 9a), trekvartsaks (fig. 9b) og halvsaks (fig. 9c). Oftest ut- talt hel-, trekvart- og halvfj ær. De bedste støtfangere maa helsaksfj ærene (fig. 7a og b, 7 9) ansees at være, da de jo i'aar dobbelt saa langt svigt (bøiningsfelt) som f. eks. en halvsaks; derfor maa en halv- saks være adskillig længere i fj ærbladene end en hel- saks. Den mest almindelige er dog den saakaldte tre- kvartsaks, og den bedste av disse er sikkerlig den lange trekvartsaksfjær (fig. 8 b, i). Se forøvrig forskj ellige fjærarangement fig. 9 a, b Og C. Støtfangeren (fjærbufferen). Der findes ogsaa støt- /angere eller buffere som er specielt konstrueret til at sættes paahvilkensom- helst bakfj ær for yderli- gere at ophæve vognens støt og rystninger under kjørselen. Fig. 9 d er en aapen støtfanger. Fig. 9e viser en støtfanger med luftrekyl. Ved luftrekyl Fig. 9 d. Spiralstøtfanger.