Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
B. FJÆRENE
Fj ærene gjør tjeneste som støtfangere og som bevægelige bindeled
mellem rammen og akslerne, idet de gir akselen anledning til at be-
Fig. 9 c. Halvsaksfjær.
væge sig op og ned efter veiens
ujevnhet uten at gjøre noget
større ryk eller støt i vognen.
Med hensyn paa disses kon-
struktion kan man inddele
dem i tre slags: helsaksjjær
(fig. 9a), trekvartsaks (fig. 9b)
og halvsaks (fig. 9c). Oftest ut-
talt hel-, trekvart- og halvfj ær.
De bedste støtfangere maa
helsaksfj ærene (fig. 7a og b,
7 9) ansees at være, da de jo
i'aar dobbelt saa langt svigt
(bøiningsfelt) som f. eks. en
halvsaks; derfor maa en halv-
saks være adskillig længere
i fj ærbladene end en hel-
saks. Den mest almindelige
er dog den saakaldte tre-
kvartsaks, og den bedste
av disse er sikkerlig den
lange trekvartsaksfjær (fig.
8 b, i).
Se forøvrig forskj ellige
fjærarangement fig. 9 a, b
Og C.
Støtfangeren (fjærbufferen).
Der findes ogsaa støt-
/angere eller buffere som
er specielt konstrueret til
at sættes paahvilkensom-
helst bakfj ær for yderli-
gere at ophæve vognens
støt og rystninger under
kjørselen. Fig. 9 d er en
aapen støtfanger. Fig. 9e
viser en støtfanger med
luftrekyl. Ved luftrekyl
Fig. 9 d. Spiralstøtfanger.