Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

19 forstaaes at bufferens tilbake- slag dæmpes ved hj ælp av luf- ten som befinder sig inde i cy- linderen under stemplet (fig. 9e, C) og virker som en støt- pute mod dette, naar den kraf- tige spiralfj ær B ved vognens virkning paa A er trukket sammen saa stemplet C er ført mere eller mindre opad ind i cylinderen. Luften som da befinder sig under C, vil forsvinde litt efter litt, da stemplet ikke er helt tæt, men allikevel saa tæl at luften ikke øieblikkelig kan strømme ut, men virker som en bløt støt- Fig. 9 e. Støtfanger med luftrekyl. pute og saaledes likesom av- runder vognens rystninger. Paa forfjærene er støtfangere unødvendige^ Paa grund av vognens mindre vegt i forreste ende er nemlig forfj ærens blade adskillig tyndere end bakfj ærens, og da forfj ærene som regel er noksaa lange, gir de allikevel meget god svigt, hvorfor saadanne ekstra støtfangere meget sjelden anvendes paa disse. Dertil kommer at de er meget vanskelige at placere paa en forfj ær. Der findes dog støtfangere som kan anbringes baade paa forfj ærer og bakfjærer. En saadan viser fig. 9 f. Disse støtfangere virker paa en motsat maate. Istedenfor at hjælpe fjæren at bære vognen, saa- ledes som i fig. 9 d og e vist, virker denne støtfanger (fig. 9 f) be- lastende paa vognen, idet den lange arm stadig forsøker at trække vognrammen ned mot akslerne. Av den grund har de ogsaa vist sig at være yderst virkningsfulde, idet de ikke gir fjæren anledning til frit spil med vognen. Fjærene vil saa- ledes altid ha en tvang paa sig som ikke tillater. dem med overlegen kraft at hæve vognen op naar den er sunket ned i en dump eller lignende. I det hele tat virker stotfangeren (fj ær- bufferen) som en bremse paa vognens vertikale be- vægelse. Fig. 9 f. Støtfanger (amortisør). 2*