Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
C. AKSLERNE Akslernes funktion er at bære det hele apparat med tilbehør og belastning. Det er dog ikke nok at akslerne er saa sterke at de kan bære f. eks. 1 % gang vognens tyngde naar den staar stille. De maa være saa sterke at de kan motta og stanse vognens nedfart, om den saa at si gjør et hop. Idet vognen efter et saadant hop daler ned paa akslerne igjen, biir disse utsat for en næsten utrolig paakjending. De maa derfor være av en særlig god konstruktion og materiale. For aksel en. Forakselen (fig. 10 a) har foruten at bære sin del av vognens tyngde ogsaa at være dens leder efter veien. Den har derfor ogsaa sin spe- Fig. 10 a. Forakselen. 1 Motorslagbeit (bærebjelke). 2 Akseltap for igangsætningssveiven. 3 Sadel (bæring for radiatoren). 4 Fjærhornet, ogsaa kaldt fjærhals. 5 Smørekop. 6 Dreietap (bøs) for hjul tappen. 7 Gaffelled. 8 Motorens bundpande (crankkammer). 9 Kryshoder (fjærføringsled). Linjen A er perpendikulær paa forakselen. » B er dreieboltens aksel. » E er hjul tappens aksel. Buen C beskriver den mellemliggende vinkel mellem hjul tappens og dreie- boltens aksel. Linjen D er horisontallinjen.