Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører
Forfatter: O. Haugestad
År: 1920
Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).
Sted: Kristiania
Udgave: Tredje oplag
Sider: 246
UDK: 629.113 gl.
Med 267 figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C. AKSLERNE
Akslernes funktion er at bære det hele apparat med tilbehør og
belastning. Det er dog ikke nok at akslerne er saa sterke at de kan
bære f. eks. 1 % gang vognens tyngde naar den staar stille. De maa
være saa sterke at de kan motta og stanse vognens nedfart, om den
saa at si gjør et hop. Idet vognen efter et saadant hop daler ned
paa akslerne igjen, biir disse utsat for en næsten utrolig paakjending.
De maa derfor være av en særlig god konstruktion og materiale.
For aksel en.
Forakselen (fig. 10 a) har foruten at bære sin del av vognens tyngde
ogsaa at være dens leder efter veien. Den har derfor ogsaa sin spe-
Fig. 10 a.
Forakselen.
1 Motorslagbeit (bærebjelke).
2 Akseltap for igangsætningssveiven.
3 Sadel (bæring for radiatoren).
4 Fjærhornet, ogsaa kaldt fjærhals.
5 Smørekop.
6 Dreietap (bøs) for hjul tappen.
7 Gaffelled.
8 Motorens bundpande (crankkammer).
9 Kryshoder (fjærføringsled).
Linjen A er perpendikulær paa forakselen.
» B er dreieboltens aksel.
» E er hjul tappens aksel.
Buen C beskriver den mellemliggende
vinkel mellem hjul tappens og dreie-
boltens aksel.
Linjen D er horisontallinjen.