Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

21 cielle konstruktion med hensyn derpaa, nemlig det saakaldte styreled. Disse styreled har som regel gaffelform (fig. 10 a, 7) eller ankerform (Hg. Ila, io). De kaldes derfor ogsaa oftest ankerled. Styreled med gaffelform maa dog ansees mere holdbare for slitage av den grund at dreiebolten i disse sitter fastskrudd i begge ender til hvert av gaffelhornene, og akseltappen er laget i et stykke med den lange kanonbos (fig. 10 a, 6) som omslutter dreiebolten. (Alle lagere og bosser som ikke er todelt, men omslutter akselen eller bolten som et heltrukkent rør, kaldes kanonlagere eller kanonbøsser.) Paa anker- styreled er cleriniot dreiebolten (fig. 11 a, 6) drevet ind gjennem øvre bøs i ankeret (8) og videre gjennem et hul i akselens ende og ned igjennem underste bøs. Hæmperne (fig. 11 a, 7) er til fæste for radial- armene og svingarmen (se fig. 7 a, 13), hvortil mellemroden (fig. 7 a, il) er forbundet. I almindelighet er forakselen fæstet til fjæren ved en skruebolt som gaar igjennem alle fjærbladene og ned i et hul i akselen. Denne skrue tjener til at holde fjæren paa sin plads, saaledes at den ikke giir. For at holde fjæren fast ned til akselen anvendes videre to klammere (fig. 9 a, 2). Disse kaldes ogsaa ofte dragbaand, et foran og et bakom akselen. Disse dragbaand har skrugjænger paa enderne. Ovenpaa fjæren lægges en brikke (fig. 9 a, 3), som man vil se har 4 huller som passer til klammernes ender. Mellem brikken og fjæren lægges et mellemlag av lær eller fiber (fig. 9 a, 5), forat man. skal ha noget elastisk at la mutteren trække imot. Man kan ogsaa om man vil lægge mellemlaget mellem fjæren og akselen. Det vil der gjore akkurat samme tjeneste. Dette tjener til at medtrykkeren ikke saa hurtig løsner, samtidig som der forekom- mer sjeldnere knirk og skrik under kjorselen. Under akselen lægges en saale av staal, ogsaa kaldt «labank» eller «ters» (fig. 9 a, 13). Klammerne stikkes op nedenifra, saaledes at de griper om tersens ender, og føres videre opigjennem brikkens 4 huller paa fj ærens overside, hvor mutterne paaskrues, helst med en springskive under (se fig. 7 a> 16) Disse springskiver er av særdeles haardt staal. De er avskaaret paa et punkt, og enderne er vridd litt til hver sin side, saa <<l skiven set fra kanten har form som et rundtørn av en skrugjænge. I^enne spiralform vil da stadig spænde an mot mutteren under Mulige vibrationer i godset, som kan fremkaldes ved sterk rystning, bøining o. s. v. Naar mutteren er passe tiltrukket, gir man gjerne enden av klam- nieren et slag med hammerpennen, eller man kan bedre anvende en ■ørner (merkedor; se fortegnelse over nødvendig verktøi). Dettekørner- slag skal ikke slaaes haardt, men kun saa meget at man ser skrue- olten utvide sig litt, saa at mutteren ikke kan skru sig tilbake og aide av. Fjærene fæstes ogsaa i mange tilfælde kun med en klam- 11101 (Hg. 10 b). Denne klammer er smidd i ett stykke, med en slags s o med et hul i midten (se fig. 9 a, 10). Dette hul passer nøiagtig