Automobil- A B C
For Automobil-Eiere og Chauffører

Forfatter: O. Haugestad

År: 1920

Forlag: H. Aschehoug & Co (W. Nygaard).

Sted: Kristiania

Udgave: Tredje oplag

Sider: 246

UDK: 629.113 gl.

Med 267 figurer.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 271 Forrige Næste
31 kjøring i svinger, idet de, som man sier, «tar rattet ira føreren», naar der er svinget over i en viss grad. Naar hjultappen er dreiet over f. eks. saa meget som til linjen G i fig. 10 c, vil nemlig tappens stilling istedenfor at staa ved linjen G’s skjæringspunkt med F, være svinget opover saaledes at den sam- tidig som den er naadd til linjen G i horisontal retning, vil være kommet ovenfor linjen A i vertikal retning. Derav vil det let for- staaes at hjulet, naar det først er passert A, som er balanselinjen, øieblikkelig vil søke like ut til vertikalen C og trække haardere paa rattet efterhvert som det svinges ut, idet det da samtidig er kommet yderligere over linjen A i sin vertikale stilling. At for- hjulene ligger ut fra hverandre i underkant, sees visselig meget ofte. Dette skyldes i de fleste tilfælde uvøren kjorsel over sum- per, stener og lignende, saaledes at vognen gjor hop, idet den daler ned paa akselen igjen. Dette vil ofte virke som et tungt slæggeslag paa akselen, og følgen bür at den bøier sig. Men som oftest faar akselen derved en saa jevn boining over det hele at det neppe kan sees, med mindre man staar like foran vognen og tar sigte paa hjulet; det vil dog let føles i styringen. At vognførere ofte kjører lange tider med en saadan hjulstilling uten at rette det, er hoist beklagelig, da de derved som oftest ødelægger baade hjul- tapper og kulelagere, og der øves en sterk slitage paa styremeka- nismen og gummiringene. IIjulenes stilling er let at undersøke, idet man kun behøver en stang eller lignende, hvormed man maaler av- standen mellem hjulenes overkant og underkant. Naar hjulene staar i sin rette stilling, skal der være litt mindre avstand mellem felgerne i underkant. Er avstanden lik, kan dette til nod passere en stund, men er der størst avstand mellem felgerne i underkant, bør dette snarest mulig rettes. Skjævhet i det ene hjul. Det hænder ogsaa meget ofte at avvik- ningen kun forekommer i det ene hjul, foraarsaket ved at kun det ene hjul har været utsat for en stor paakjending. Naar dette skal undersøkes, tar man en snor, tynd stang eller lignende og maaler først fra hjulfelgen i høire hjuls underkant til hjulfelgen i venstre hjuls overkant; det da erholdte maal sætter man igjen ut fra felgen paa venstre hjuls underkant til felgen paa høire hjuls overkant. Biir herunder det forste maal for kort, er dette tegn paa at et av hjulene er kommet i ustilling. Enten er da venstre hjul blit bøiet ut i underkant eller høire bøiet indad. Biir derimot maalet foi langt, er forholdet omvendt. For at undersøke i hvilket hjul feilen ligger, maa man da skaffe sig en stor vinkel som lægges over vognakselens plan med den korte arm opad eller nedad efter hjulet. Peilen vil da straks sees. Horisontal avvikning. Hjulenes paralellisnie (horisontale stilling) undersøkes likeledes ved at maale avstanden mellem hjulf elgerne ret bak og ret foran i høide med hjultappen. Hvis avvikelsen ikke